Ferieleverpostej og elektronisk billås (1. kapitel af Charterrejsen til Cypern)


1 måned, 10 dage siden 1 kommentar Livshistorier personlig beretning rejseberetning refleksion

1Charterrejsen til Cypern - 13. kapitel - De...
Efter morgenmaden går vi tur på strandpromenaden hånd i hånd. Vi ... [...]
Romaner · romantik, roman, rejsebeskrivelse
26 dage siden
1Ferieleverpostej og elektronisk billås (1. ...
Jeg parkerer bilen udenfor Rema. Vinduerne er helt åbne, men på d... [...]
Livshistorier · personlig beretning, rejseberetning, refleksion
1 måned, 10 dage siden
3Når far kommer hjem
Det er aften, og pigen sidder på sit værelse, da hun retter hoved... [...]
Livshistorier · dysfunktionel familie, psykisk vold, fysisk vold
1 måned, 17 dage siden
2Skabelse af et sort får
En mand trykker på ringeklokken nede ved fortovet, og det ringer ... [...]
Livshistorier · dysfunktionel familie, familiens sorte får, barndomsminder
1 måned, 24 dage siden
1Hvad er det, du siger?
Han vender hende ryggen og kigger ned i gulvet. Så går han ud på ... [...]
Noveller · familierelationer, google, point of no return
2 måneder, 1 dag siden
2Julegaven fra moster
En 5-årig pige står ved klaverbænken foran klaveret i stuens nord... [...]
Kortprosa · familierelationer, hemmeligheder, bag facaden
2 måneder, 7 dage siden
1I dag skrives historie
Øjet fyldes · Tårekanalen tager fra · Fører til næsen og snøft · Øjet b... [...]
Digte · stolthed, tdf, indlevelse
2 måneder, 12 dage siden
4Morgenstund i en dement verden
- Godmorgen, Aase. Vi skal op nu. · Jeg vender mig vredt om og vend... [...]
Kortprosa · hverdagslivet, fiktion, glemsomhed
2 måneder, 13 dage siden

Puls: 42,6

Publiceret: 8
Afgivet: 22
Modtaget: 14
Brit Skovgaard (f. 1966)
Jeg parkerer bilen udenfor Rema. Vinduerne er helt åbne, men på den korte tur dertil har luften alligevel ikke fået temperaturen til at falde nævneværdigt. Jeg sveder, og min polo er våd. I løbet af sommeren har temperaturen holdt sig under 20 grader, og det har blæst, ja nærmest stormet de fleste dage. En enkelt dag i slutningen af juli med temperatur omkring 30 grader er undtagelsen, der bekræfter reglen. Men nu her midt i august, hvor børnene er startet i skole, og de fleste er vendt tilbage til arbejdet efter sommerferien, kommer sommervarmen. Displayet i bilen siger 31 grader.

Jeg har hentet de to store børnebørn i skolen kl. 13, og vi er cyklet hjem til dem og har hygget os i haven med leg og dukkerter i poolen. Kl. 15 har jeg hentet den mindste i dagplejen, og da vi kommer hjem, er børnenes mor, min svigerdatter, kommet hjem fra arbejde. Det er weekend for alle nu, og den afslappede stemning, der altid er om fredagen, er over os alle. Vi spiser is i haven og snakker om, hvordan det har været at starte i skole og på arbejde. Jeg spørger den mellemste, der er startet i 0. klasse, om hun kan læse og regne nu. Det kan hun ikke, siger hun. Storebror forklarer mig, at man først skal lære at række hånden op, inden man siger noget og mange andre ting, som man skal bruge, når man kommer i rigtig skole med skoleskema. Jeg takker for, at han kan forklare mig det hele og tænker endnu engang, at han altid er en fantastisk storebror, der går meget op i at passe på sine søskende og være den store af dem. De kan nu også godt drille hinanden og skændes, men det er faktisk ikke særlig tit og varer oftest kun et øjeblik. De er gode sammen og hver for sig. Min søn kommer hjem fra arbejde. Han sveder, så det driver af ham. Han er cyklet de vanlige 35 km hjem, og har i dag forlænget turen omkring en pakkeboks i en anden by. Den stores ur er kommet retur efter reparation. Min søn går i bad. Svigerdatteren går i gang med at klargøre kyllingespyd til grillen, og jeg går rundt og kysser og krammer dem alle farvel. Altså undtagen min søn som må nøjes med en råbende hilsen ud på badeværelset.

Og nu er jeg så omkring Rema efter ferieleverpostej på vej hjem fra mine guldklumper. Ferieleverpostej er de runde dåseleverpostejer fra Tulip. Lige siden min barndom, hvor mor altid havde dem med til os på ferieture, har jeg elsket dem. Vi har holdt i stau på de tyske motorveje så længe, at alle er stået ud af bilerne og går rundt. Så fandt mor det danske rugbrød og ferieleverpostejen frem, og så sad vi midt på motorvejen og spiste frokost. Utallige gange har vi holdt pause på rastepladserne på vej på bilferie i Sydeuropa, og hver gang har vi fået ferieleverpostej. Smagen af lige præcis denne leverpostej vil for altid være forbundet med ferie for mig. Mine sønner har overtaget denne følelse, for jeg har ført traditionen videre, og har altid pakket ferieleverpostej i bilen, når vi har kørt ture rundt i Europa. Engang hvor vi boede på en campingplads i Alsace, havde vi købt et minikøleskab, der kørte på bilens 12 volt batteri. Men det var alt for varmt til, at køleskabet kunne køle ordentligt, så da vi nåede til morgenmaden efter den første overnatning, og jeg pakkede kølevarerne ud, var smørret flydende og rugbrødet og pålægget uspiseligt. Det eneste, der havde overlevet natten, var tomaterne og ferieleverpostejen. Det blev et fantastisk morgenmåltid med friskbagte baguette fra campingpladsens bageri, tomater og den aldrig svigtende ferieleverpostej.

Jeg overvejer at lade bilvinduerne forblive åbne, mens jeg går i Rema, men tanken om at komme ud til en forsvunden bil får mig alligevel til at lukke vinduerne. Jeg står ud, smækker døren og trykker automatisk og ubevidst på knappen på bilnøglen. Den lyd, der altid følger, udebliver, og kun derfor bliver jeg bevidst om, at jeg har trykket, og at noget ikke er, som det skal være. Jeg trykker på knappen igen. Intet sker. Jeg vender mig om mod bilen, peger med nøglen og trykker igen. Nada. Nothing. Nul og niks. Jeg kigger på nøglen. Den bette har leget med nøglen som vanligt, da vi kommer hjem til dem. Han synes, det rr sjovt at låse bilen op og i og se lysene blinke, når han gør det. Men i dag har været den dag, hvor plastikket ved låseikonet har givet efter, og der rr nu hul i nøglen. Der rr ikke så meget, jeg kan gøre ved det. Selve nøglehullet i bildøren virker ikke, fordi det ikke har været brugt i de 14 år, bilen har eksisteret, og jeg har ejet den. Kun bipperen virker. Eller... Ja, det gør den så ikke nu. Jeg henter ferieleverpostejen inde i Rema, og bilen med de lukkede vinduer står der stadig, da jeg er tilbage et par minutter efter.

Da jeg kører hjem mærker jeg pludselig en isnende kulde ned af rygsøjlen. Jeg skal jo rejse om tre dage, og jeg kan ikke lade bilen stå ulåst i to uger i lufthavnen. Panikken breder sig, og jeg gennemtænker flere scenarier. Kan jeg nå at få en ny nøgle på mandag? Kan man overhovedet skifte sådan en nøgle ud? Eller skal hele låsesystemet skiftes? Åh nej! Hvorfor har jeg ikke for længst undersøgt det her og har fået en ekstra nøgle til netop denne situation? Uanset hvor bilen står, vil det virkelig være noget møg, hvis den står ulåst i to uger. Kan jeg cykle til lufthavnen i stedet? Yeah right! Med to kufferter trillende bagefter måske? Nej, selvfølgelig dur det ikke. Jeg skal rejse mandag eftermiddag. Måske kan jeg få min nabo til at køre mig derud, hvis jeg er heldig, at han ikke har undervisning da. Jeg vil lande i Danmark igen midt om natten, og da kan jeg ikke bede nogen om at hente mig, så jeg må tage en taxa og bare betale ved kasse 1. Ja, det må være løsningen. Det vil blive dyrt, og jeg vil have det ad Pommern til med den ulåste bil derhjemme, men det er en nu-og-her-løsning, der lader sig gøre.

Da jeg parkerer hjemme hos mig selv, prøver jeg knappen igen. Niks. Der sker intet. Hvorfor sker den slags fredag eftermiddag, hvor værkstederne har lukket og først åbner mandag, hvor jeg skal med et fly? Øv øv øv.

Inde hos mig selv rydder jeg bordet, så jeg kan se alt, der måtte komme ud af nøglen. Jeg klipper forsigtigt med en lille saks i tapen, der er bundet omkring nøglen. I dag er det låse-knappen, den er gal med. For længe siden var det oplåse-knappen, den var gal med, og da lykkedes det mig at få knappen til at virke igen med sammenfoldede tapestrimler og kreativitet. Siden har nøglen været omrullet med tape for at undgå at der kom skidt ned i hullet til oplåse-knappen. Det ser ud til at være mit held i dag med den omrullede tape. Låse-knappen er gemt bag tape, og det har forhindret den bette i at få en lille finger ned til mekanikken. Langsomt fjerner jeg tapen og studerer nøglens nu to huller, hvor der engang var plastik med symboler for at låse og låse op. Der ruller en plastikdims rundt nede i det nye hul. I bunden er der noget metal med huller. Jeg tager den lille plastikdims ud i hånden og studerer den. Det kunne godt være, at den ene side af dimsen passer til metalpladen, hvis den vender på en bestemt måde. Hullet er alt for stort til plastikdimsen, og jeg undrer mig over, hvad der skal være i resten af hullet. Jeg kan ikke umiddelbart se andet i hullet, og der er ikke faldet noget ud på bordet, så jeg bestemmer mig for at afprøve en løsning med plastikdimsen over det, jeg tror og håber, er det rette sted, og folder tape sammen og fylder omkring plastikdimsen i hullet. Reparationen fra sidste gang holder endnu, og med de to åbne sår i nøglen går jeg meget forsigtigt ud til bilen og afprøver den nye reparation. Klunk! Lyder det fra bilen. Yes! Yes yes yes! Det virker! Jeg har lyst til at hoppe og danse rundt, men jeg tør ikke bevæge mig voldsomt og risikere, at mine fine reparationer hopper ud af hullerne. Jeg går ind og taper hele nøglen grundigt til.

Jeg er glad for, at det er lykkes mig at låse bilen, men jeg er ikke uden uro for, om der kommer en ny overraskelse, når jeg holder i lufthavnen. Jeg tænker, at når jeg ser naboen i vores fælles have i løbet af weekenden, vil jeg høre ham, om han kan køre mig mandag eftermiddag. Bare for en sikkerheds skyld. De seneste dage har jeg haft en følelse af, at et problem ville dukke op. Jeg tænker, at det nok var dette, så nu forsvinder følelsen nok igen. Jeg flyver til Cypern om tre dage, og jeg glæder mig til alt, rejsen må bringe. Jeg glæder mig lige nu allermest til at sidde i gaten, for så ved jeg, at jeg er på vej.
Forfatterbemærkninger
Charterrejsen til Cypern fortsætter på min hjemmeside, som du finder link til på min profil.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 15/08-2022 07:56 af Brit Skovgaard og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 1547 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.