Charterrejsen til Cypern

13. kapitel - Der kan også gå ild i gamle huse


1 måned, 9 dage siden 1 kommentar Romaner romantik roman rejsebeskrivelse

1Charterrejsen til Cypern - 13. kapitel - De...
Efter morgenmaden går vi tur på strandpromenaden hånd i hånd. Vi ... [...]
Romaner · romantik, roman, rejsebeskrivelse
1 måned, 9 dage siden
1Ferieleverpostej og elektronisk billås (1. ...
Jeg parkerer bilen udenfor Rema. Vinduerne er helt åbne, men på d... [...]
Livshistorier · personlig beretning, rejseberetning, refleksion
1 måned, 23 dage siden
1Hvad er det, du siger?
Han vender hende ryggen og kigger ned i gulvet. Så går han ud på ... [...]
Noveller · familierelationer, google, point of no return
2 måneder, 14 dage siden
1I dag skrives historie
Øjet fyldes · Tårekanalen tager fra · Fører til næsen og snøft · Øjet b... [...]
Digte · stolthed, tdf, indlevelse
2 måneder, 25 dage siden
4Morgenstund i en dement verden
- Godmorgen, Aase. Vi skal op nu. · Jeg vender mig vredt om og vend... [...]
Kortprosa · hverdagslivet, fiktion, glemsomhed
2 måneder, 26 dage siden

Puls: 38,6

Publiceret: 5
Afgivet: 22
Modtaget: 8
Brit Skovgaard (f. 1966)
Efter morgenmaden går vi tur på strandpromenaden hånd i hånd. Vi kigger på restauranternes menuer undervejs.

- Jeg vil lave mad til os i aften, siger han. Det bliver meze a la Thomas, og jeg tror, det bliver godt.

- Du har et taknemmeligt publikum, smiler jeg til ham. Jeg kan lide alt, og jeg vil glæde mig til at se, hvad du kan fremtrylle.

Strandens solvogne er allerede ved at være fyldte, og der er så småt ved at komme gang i de mange tilbud på havet.

- Skal vi tage en tur i sådan en plastiksofa? Jeg har bemærket, at de kan snurre gevaldig meget rundt, når de drøner hen over vandet efter en speedbåd.

- Nej tak. Det er slet ikke mig. Jeg får lidt klaustrofobi af alle de mennesker her, siger han og klemmer min hånd. Det er fint at gå en tur og kigge, men jeg vil helst ikke tilbringe hele dagen her.

- Men det er nok nødvendigt, hvis du vil bade i havet, foreslår jeg.

- Så er det da godt, at vi har verdens bedste hav og badestrand med god plads derhjemme. Poolen er fin til mig her.

- Er du frisk på at gå helt ud til enden af Fig Tree Bay?

Jeg fortæller ham om klipperne derude og de døde unges mindesmærker. Det vil han gerne se. Vi fortsætter, og også han bemærker, at her næsten kun er englændere.

- Ja, og vi forstår alt, de siger, men de forstår ikke et ord af, hvad vi siger.

Vi når glasset med den afgrundsdybe kløft, min underbevidsthed påstår, er under glasset. Jeg går lidt langsommere, og Thomas stopper, da jeg slipper hans hånd.

- Hvad er der galt?

- Jeg er ikke så god til glasfliser. Kan vi ikke gå udenom?

- Ej, nu er du godt nok fjollet. Hvis ikke glasset kunne bære os, var det nok knust for længst.

Jeg begynder at gå nedenom glasset, og han tager min hånd, og hiver mig op igen.

- Vi klarer den her sammen, smiler han til mig. Enten går vi hånd i hånd over, eller også bærer jeg dig. Deal?

- Du kan ikke bære mig, og jeg kan ikke lide det.

Han løfter mig op, og går de få skridt over glasset, før han sætter mig ned. Nogle englændere, der går i modsat retning kigger på os. Hun siger til manden, at hun også vil bæres over, og han svarer, at så må hun spørge ham der, og peger på Thomas. Hun bliver ikke båret over af nogen af dem.

Ude ved de unges mindesmærker prøver Thomas intenst at finde en forklaring online, men det lykkes ikke. Vi går stille rundt og ender, ligesom jeg gjorde, ude ved klipperne, hvor vi vender om. På returen køber vi ristede majskolber. Det er en pudsig snack, jeg ikke har set på andre charterdestinationer.

- Jeg ved ikke med dig, siger jeg, da vi er tilbage ved hotellet, men jeg trænger mest til at blive kølet ned nu, så jeg vil gerne i badetøjet og være ved poolen.

- Jamen så gør vi det.

- Du behøver altså ikke følge med mig hele tiden, siger jeg. Jeg har det fint med, at vi laver noget hver for sig og ses, når vi har lyst.

- Jamen, jeg har også lyst til en dukkert, protesterer han. Jeg skal i hvert fald ikke ligge nede på stranden.

- Skal jeg tage sandwich med ned?

- Ja tak. Vi ses om lidt.

Da vi er kommet i badetøjet, og sidder på mit favoritsted i skyggen under palmerne og spiser sandwich, spørger jeg, om han kan spille tennis. Han har aldrig prøvet, så det kan han sikkert godt.

- Jeg har helt vildt meget erfaring, griner jeg. Jeg går op, og spørger i receptionen om lidt, hvordan man booker banen.

Der er plads samme aften, så jeg booker tennisbanen fra 18 til 19. Da jeg kommer tilbage til poolen, er han helt væk i sin krimi om mænd, der hader kvinder. Jeg siger, at vi skal spille kl. 18, og at vi sikkert vil svede tran, så jeg synes, vi skal spille i badetøjet. Der sætter han dog grænsen. Vi skal have korrekt tøj på.

Jeg bliver færdig med Turélls bestialske mord i september, der inkluderer et dødt barn i en skraldespand, hvilket får mig til at snøfte, og også jeg går på "biblioteket", og kigger efter nyt læsestof. Jeg går efter de danske bøger først. De frister mig ikke, så jeg vælger en romantisk roman af Jojo Moyes, Den Ene Pluss En, på norsk. Den er lige tyk nok til, at jeg er sikker på, jeg kan nå at læse den, men så må den med hjem. Jeg kan ikke sætte de gode bøger af Dan Turéll på "biblioteket", da jeg har lånt dem af en veninde. Det er ellers god skik, at rejsende bytter bøger.

Da jeg kommer tilbage med min nye bog, er Thomas fortsat fordybet i sin bog. Han bliver helt forskrækket, da jeg prikker ham på skulderen og spørger, om han vil med i vandet.

- Fuck hvor er det stærk læsning! Hun har lige taget hævn over hans voldtægt af hende, og er ved at tatovere hans vidnesbyrd på hans bryst. Han får svært ved at sidde ned de næste dage efter selv at være voldtaget. Pyh ha, bogen er godt nok detaljeret i forhold til filmen, siger han, og kigger sig omkring for at tjekke, om nogen hører, hvad han siger.

- Ja, den millenniumtrilogi er alt andet end hyggelig. Kommer du ikke med i poolen?

Vi går til poolen, og han ser ud som om, Lisbeth Salander stadig er i hans tanker. Vi svømmer til den lave ende og tilbage til den dybe. Han har stadig Salander i tankerne.

- Kom! Vi skal prøve, om vi kan sidde på bunden.

Det kan vi ikke, så vi svømmer til den midterste poolring med lavere vandstand og prøver igen. Nu kan vi. Under vandet rækker jeg ud efter ham, trækker hans ansigt hen til mit, og kysser ham, mens vi flyder opad. Vi holder om hinanden, og bliver ved at kysse længe, da vi er oven vande. Da jeg igen slår øjnene op, er der flere omkring os, som kigger, og de ser temmelig fornærmede ud. Ja, okay, der er jo også børn til stede, men det er ikke børnene, der kigger på os. De har travlt med deres egen leg. Det er vore jævnaldrende.

Vi går tilbage til den dybe ende, og lægger os ved kanten for at flyde. Jeg ligger på ryggen med nakken på flisekanten. Thomas ligger på maven med albuerne og hagen oppe på kanten.

- Du siger bare til, når du er klar til at gå op, hvisker jeg.

- Det varer lige lidt endnu, hvisker han tilbage uden at se på mig. Han ser ud til at prøve at koncentrere sig om noget helt andet. Lisbeth Salander måske.

- Okay, skal vi gå op nu? kommer det lidt efter, da han står på bunden.

- Ja. Jeg skal lige... Og så slynger jeg mine ben omkring hans mave, nipper hans hals med mine læber, og kysser ham krævende på munden. Bagefter svømmer jeg hen til trappen, og går op uden at fortrække en mine.

- Det her skal du få betalt, siger han med vred stemme, og lægger sig igen med albuerne på kanten.

- Lover du det? Jeg griner, og han sender et par vrede øjne retur, men hans mund smiler.

- Jeg tror ikke, vi skal gøre det igen, siger han, da han kommer op. Jeg tror, de andre er sure på os.

- Årh, de gamle hoveder er da bare misundelige. Hvornår tror du sidst, de har leget sådan sammen? Alle de unge par gør det jo også. Er de også sure på dem?

- Det ved jeg ikke, men jeg bliver pinligt berørt, og kan ikke lide at være i fokus på den måde.

- Okay, så lader vi være. Undskyld jeg drillede.

- Det skal du ikke undskylde. Det var lækkert. Jeg ville bare ønske, vi var her alene.

Kl. 18 står vi i shorts, polotrøjer og tennissko på banen med hver sin ketcher i hånden og et rør med tennisbolde. Tennis er sværere, end det ser ud til på TV. Det er nemt nok at ramme boldene, men at få dem til at ramme indenfor banen på den modsatte side er svært. Thomas får styr på det, men jeg bliver ved at ramme hegnet. Det er sjovt, og da vi ikke kender reglerne for tennis, bruger vi reglerne fra badminton, som vi begge kender nogenlunde. Dog tæller vi point som i tennis med 15, 30 og 40. Virkelig underligt pointsystem. Efter en time er vi trætte og dehydrerede, så vi sætter os ind i det afkølede receptionsområde, og spiser is og drikker vand.

Thomas vil i gang med mezen, og jeg går op til mig selv, og giver mig til at hækle efter et tiltrængt, koldt bad. Jeg bliver færdig med håndklædet, og husker at lave et hul til at hænge det op i. Jeg hæfter enderne og beundrer mit værk. En besked tikker ind fra Thomas. "Maden er klar!" Jeg tager trapperne en etage op, og låser mig ind med mit nøglekort. Spisebordet er fyldt med tallerkener med lækkerier. Han har fundet mange ting, jeg ikke havde set i supermarkedet. De tre kapersvarianter er der også. Der er hele fire juicer at vælge mellem, for vi har bestemt os for at se, om vi kan nå igennem alle, man kan få her.

- Hvis fruen vil være så elskværdig at sætte sig her, siger han, og trækker en stol ud til mig.

Jeg sætter mig på den, og han skubber mig ind til bordet. Han lægger en serviet over mit skød. Det er samme mærke, som jeg bruger, nemlig husets bedste toiletpapir. Han har samme hængende over den ene arm, som alle gode tjenere jo har.

- Middagen, De nu skal indtage, hedder "Meze a la Thomas", og er kendt for at være Cyperns bedste.

Han præsenterer de mange lækkerier, og siger, at sidste del af mezen er på køl, og vil blive serveret på altanen. Han spørger, om der er noget, jeg mangler. Jeg spørger, om jeg må få et kys.

- Så gerne, svarer han, og kysser mig. De kan få flere senere, hvis De ønsker det.

- Det tror jeg gerne, jeg vil men lad os smage maden.

Han sætter sig ned, og vi går i gang. Jeg synes, han lignede Per Pallesen som Mathiesen, og vi får os nogle gode grin, fordi vi kommer i tanke om en masse sjove revyer. En del af dem har vi set sammen. Det er en lækker meze. Thomas kan det der med mad. Hans mobil afbryder vores snak, og han går hen til sofabordet, og slår lyden fra på den.

- Er det Jansen? Spørger jeg.

- Ja, og jeg har sagt, at han ikke skal ringe til mig. Er der noget, kan han maile, og så ringer jeg ham op, når jeg har tid.

Jeg kan se på ham, at han ikke kan afvise Jansens opkald, uden at det påvirker hans samvittighed.

- Det lyder som en god aftale, siger jeg, og vender tilbage til det emne, vi var i gang med før mobilen ringede.

Da vi har smagt alle lækkerierne og alle juicerne, rydder vi op og vasker op. Vi sætter os ud på altanen med den sidste del af mezen, som er et smukt anrettet fad med udskåret frugt og glas med overtrukne mandler. Der er ingen, der bader dernede i mørket. Til gengæld er der travlt på restauranterne, og partybådene lyser op ude på havet. Man kan høre rytmerne derfra.

- Du taler aldrig om din familie, siger jeg spørgende til ham.

- Der er ikke så meget at tale om, siger han. Jeg kommer fra en familie med mor, far og to børn, min lillesøster og jeg. Der er 8 år mellem min søster og jeg, men vi har samme forældre. Min mor døde for nogle år siden af kræft, og min far er pensionist. Han bor stadig i mit barndomshjem i en lille flække, der hedder Vive nede ved Hadsund. Han er meget aktiv i foreningslivet dernede. Min søster bor sammen med mand og to børn i den nordlige del af Århus. Skæring hedder det.

- Tak, fordi du fortæller mig om dem. Det lyder som om, du er vokset op i en kernefamilie.

- Tja, det er jeg vel. Vi har det fint sammen, men vi overrender ikke hinanden. Min søster er typen, der snakker uafbrudt, og min far er lige modsat, og siger ikke så meget. Jeg ligner nok min far på det område.

- Så når du og din far er sammen, bliver der ikke sagt så meget?

- Næ, det har vi ikke behov for. Vi laver noget sammen i stedet. Der er altid et eller andet, der skal fikses, eller vi makker med noget i hans værksted. Det er nu meget hyggeligt.

- Jeg synes også, du er hyggelig, smiler jeg, og kysser ham.

Vi sidder lidt i tavshed. Jeg er glad for endelig at høre, at han faktisk har en familie, og at de lader til at være helt almindelige. Måske får han lyst til at fortælle mere om dem en anden dag. Det håber jeg.

- Har du prøvet at bade i havet om natten? Spørger han.

- Ja, en enkelt gang da jeg var ung. Vil du gerne ned og bade i havet alligevel?

- Jeg har luret lidt på den lille, sådan mere private strand nede til venstre for molen. Der er mange klipper, men hvis vi går ud på midten af stranden, og ikke går alt for langt ud, er der sandbund. Skal vi?

- Ej, det ved jeg altså ikke rigtigt. Jeg synes, det lyder halvfarligt.

- Vi kan starte med at gå derned og se, om vi kan se noget som helst?

- Ja, ok. Det kan vi godt. Men så må jeg tilbage og hente mit badetøj først.

- Ikke for min skyld, smiler han.

- Årh, din frækkert, griner jeg.

Vi lader alt stå og tager elevatoren ned. Hilser pænt på receptionisten, og går ud gennem poolområdet. Der sidder stadig nogle inde i all-inclusive-restauranten og spiser, men poolområdet er tomt. Solvognene er stillet pænt på plads, og alle parasollerne er slået ned. Det er klar til i morgen. Poolen bliver lyst op nedefra, og det er smukt med det blå lys, der skinner op på parasollerne. Der er gadelamper i gammel stil langs den træbelagte sti ned til stranden. Vi går til venstre, og der er gadelamper så langt øjet rækker. Vi stopper ovenfor stranden. Der er ingen andre end os.

- Jeg synes, det er lidt uhyggeligt med det kulsorte hav, siger jeg.

- Lad os gå ned og se, om det er lige så uhyggeligt, når vi er tæt på.

Vi går derned og tager sandalerne af. Står der, hvor havet lige kan nå os på midten af stranden. Vandet er varmt. Jeg trykker mig ind til Thomas, og er ikke helt tryg. Han lægger sin arm omkring mig, og efter lidt tid begynder vi at kunne se mere. Havet er ikke helt så sort mere, og vi kan se klipperne i begge sider. Der er mørkere skygger i vandet lidt ude. Det må være der, sandet stopper, og klipperne overtager.

- Er du ok? Spørger han

- Ja, det er bedre nu, hvor mine øjne har vænnet sig til mørket. Er du ok?

- Ja, jeg har det fint, og jeg har virkelig meget lyst til at kysse dig.

Vi vender os mod hinanden, og begynder at kysse. Hans læber er så bløde, at jeg ikke sanser andet end dem. Jeg kunne stå her og kysse med Thomas hele natten. Denne gang er der ikke nogen, der ser fornærmet på os, og det er befriende at kunne give efter for længslen.

Han afbryder først, og da jeg kigger på ham, smiler han, og trækker mig hen til vores sandaler. Han tager T-shirten og shortsene af. Står lidt med kun boksershortsene på, og kigger på mig. Jeg tager kjolen over hovedet, og vender mig om. Peger på BH'ens lukning på min ryg. Han løsner den, trækker stropperne ned over mine skuldre, og BH'en falder ned. Jeg vender mig igen med ansigtet mod ham.

- Så er det nu! griner han, og vi hiver hurtigt vores trusser og boksershorts ned, og løber hujende og råbende ud i vandet.

Vi er som delfiner, der leger med hinanden i vandet. Som teenagere uden hæmninger. Som to nyforelskede der kun har øje for hinanden.

- Skal vi ikke gå op og udnytte begge sider af din dobbeltseng, foreslår jeg.

Vi går op af vandet, og sætter os på klipperne for at tørre.

- Sådan en ferieflirt er ikke så værst endda, siger jeg. Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg tro, at jeg var ved at blive forelsket.

- Så er vi begge vildfarne. Jeg har det, som om jeg igen er 17 år. Jeg kan ikke tænke på andet end dig, og når du ikke er der, savner jeg dig. Jeg troede ikke, jeg skulle opleve at have det sådan igen.

- Igen? Så du har altså været forelsket før?

- Tjo, der har været nogle stykker, men forholdene varede ikke så længe. Arbejder for meget, du ved. Men jeg har ikke været forelsket i nogen, jeg i forvejen var ven med.

Vi er blevet tørre, tager tøjet på, og går op mod hotellet med flettede fingre. Vi stopper for hver femte meter, og kysser og krammer. På vej gennem receptionsområdet gør vi ikke, men hilser igen høfligt på receptionisten. Til gengæld gør vi det hele vejen op i elevatoren og hen af gangen til lejlighed nummer 506.
Forfatterbemærkninger
Romanen Charterrejsen til Cypern er trykt som bog, og indlæst som lydbog på YouTube og Spotify.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/08-2022 06:38 af Brit Skovgaard og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 2992 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.