Hvor blev hun af, den lille pige
Livet gjorde hende skrøbelig
Klare blå øjne, og gyldent hår
Uvidende om et livs hårde kår
Stak sig på livets skarpe tjørn
Hvad øjne så var ikke for børn
Lille, men stærk rejste hun sig
Kravlede over bump på sin vej
Hun lærte at skjule sine tårer
Livet tappede blod af små årer
I sindet skabte hun et eventyr
Væk fra et liv, son hun afskyr
Men hun farede vild I fantasi
Hun ønskede blot at være fri
Mørket opslugte en naiv sjæl
Hun kan ikke kende sig selv
Den lille pige er vokset en del
Men hun har aldrig følt sig hel
Pigens tårer er dem jeg græder
Men jeg er en ynkelig forræder
Jeg syede ikke vores åbne sår
Nej, jeg flygtede altid væk når
Livet blev svært at se i øjnene
Så gemte jeg alt bag løgnene