Det var juleaftens dag 1968 i Addis Abeba Etiopien. Jeg var lige kommet hjem fra hospitalet med vores første fødte son Fritzli, som vi kaldte ham. Han var født året før i Danmark. Desværre fik han en fødselsskade ved fødslen på grund af iltmangel.
   De første 3 måneder i Addis Abeba forløb normalt, han spiste og sov som småbørn skal, men noget begyndte at forandre sig, da de medfødte refleksioner aftog. Han kunne ikke sutte eller spise og han havde små epileptiske reaktioner. Det værste var, når han pludselig ikke kunne få luft og var lige ved at kvæles.
   Jeg havde fået en dårlig diagnose på sygehuset, han havde epilepsi og ville muligvis blive handikappet. Min mands assistent kom forbi med en flaske et eller andet, vi betragtede juletræet, mens vi styrkede os og overvejede hvad fremtiden ville bringe.
   Det var den juleaften jeg vidste, jeg ikke ville bytte Fritzli for et sundt barn. Jeg elskede ham og ville gøre alt for ham, han var vores søn.
   For de næste 2 måneder gav jeg ham mælken med en ske i mange timer i træk hver dag. Nå jeg forlod ham for et øjeblik, var jeg taknemlig for, at han stadigvæk levede når jeg kom tilbage.
   Den dag han blev døbt i den tyske kirke, holdt kvæleattakkerne op han sov bedre og han kunne nogenlunde få mælken ned men Fritzli udviklede sig ikke, han forblev fuldstændig handikappet.
   Jeg var meget taknemlig for at noget var bedre med ham og begyndte at besøge gudstjenesterne i den tyske kirke regelmæssigt. Jeg havde brug for styrke og håb.
   Efter 4 år Etiopien flyttede vi tilbage til Svejts. Der kom et tidspunkt, hvor jeg havde et meget stærkt behov for at vide hvad der ville ske med ham i fremtiden. Vi var gået i seng min mand og jeg. Jeg begyndte i det stille at bede og lovede, at jeg ville tro på det jeg så og ikke forandre min mening, hvis Gud ville vise mig hvad der ville ske i fremtiden. Længere kom jeg ikke, vægen foran mig forsvandt og et hav af ild eksploderede og et stort hvidt lærred viste sig. Jeg så mig selv der med Fritzli og som så mange gange før, sagde jeg: Stå Fritzli. I det øjeblik kom der en spiralfra oven og dækkede ham til for et øjeblik. Da spiralen løftede sig, var Fritzli sund og rask, glædesstrålende undersøgte han sig selv. Dermed endte den meget stærke og tydelige vision for hans fremtid.
   Jeg var meget betaget af det skete og lå og overvejede det et godt stykke tid. Jeg vidste nu, jeg ville se ham sund og rask på et eller andet tidspunkt. Fra den dag af spekulerede jeg ikke mere så meget over hvornår. Jeg tog en dag af gangen og beholdte i mit hjerte hvad jeg havde set.

Jeg plejede Fritzli hjemme i 26 år, derefter gik han hjem til evigheden. I mellemtiden havde vi fået to andre børn, sunde og raske. I dag har vi også 6 sunde og rake børnebørn. Jeg har ikke glemt den stærke vision jeg havde for mange år siden. I grunden tror jeg, at vi vil se ham her på jorden i hans nye legeme.
   Det forbinder jeg med de tider vi lever i, vi er meget nær ved denne tids ende. Kristus vil komme i skyerne for at redde jorden fra undergang og sætte op et rige uden død og elendighed.