Jeg savner da verden føltes stor
Og godnathistorier af far og mor
Savner at se livet som et eventyr
Da himlen var fuld af hvide skyer
Jeg savner at fantasi var min ven
Og det kun førte gode steder hen
Savner at være tryg i deres arme
Da de kunne trøste mig og varme
Jeg savner forældres beskyttelse
Og livet før den totale splittelse
Savner at føle mig, som mig selv
Når jeg mærker min sårede sjæl
Jeg savner at være bekymringsfri
Og leve foruden livets melankoli
Savner når kærlighed omfavner
Når jeg glemmer det jeg savner