Tankerne spender rænker,
fører til intethed.
Skriveabstinenserne kulminerer koldblodigt,
jeg tvinges modvilligt til at se meningsløsheden i øjnene.
Jeg malker fortvivlelsens yver,
betror mig til selvindbildte begrænsninger.
Universet undser sig,
lige meget hvor meget jeg søger kontakt
med denne.