Døden mister langsomt sit tag
For det er en ven i fåreklæder
Jeg bliver stærkere dag for dag
Kæmper for livet bliver bedre
Døden lovede mig sød frihed
Bare tag livets goder forgivet
Der findes et fredeligere sted
Tag dødens hånd, forlad livet
Faldt for dødens hullet løfter
Som fortryllet lod jeg den ind
Tanker om død skabte kløfter
Kreerede mit forpestede sind
Men mærker en styrke indeni
En gnist til håbets lyse gløder
Viljen til livet igen, bryder fri
Ser desperationen der bløder
Kan høre dødens sidste røst
Mindes steder hvor jeg faldt
Men et svagt håb giver trøst
Jeg træder ud på livets kant
Og ser dem jeg elsker mest
Dem der var og dem tilbage
Springer uden redningsvest
Jeg husker hvad mor sagde