Nytår


3 måneder, 29 dage siden 4 kommentarer Digte sorg udvikling

4Mit indre legebarn
Jeg kalder på hende · der elsker alt det lysegrønne · og som kaster a... [...]
Digte · glæde, balance, reflektion
6 dage siden
4Dråberne på ruden
Dråberne på ruden ruller ikke, · de ser alle sammen hen på mig · tusi... [...]
Digte · indre balance, regnvejr
21 dage siden
10Giv mig
Giv mig lyset tilbage, · og troen på modet til at feje mørket væk · e... [...]
Digte · lys, tanker
1 måned siden
5Flugten
De smed mig ud i kulden, · smækkede muren op med løgn og sladder, · d... [...]
Digte · refleksion
1 måned, 8 dage siden
2Et spørgsmål om kampe
Jeg følte de klamme fingre gennem stuen, · større end min fantasi k... [...]
Digte · eksistentiel
1 måned, 17 dage siden
8Den tågede måne
Jeg spørger den tågede måne gennem gardinet, · om den varsler, · om d... [...]
Digte · menneskeheden, afmagt
1 måned, 27 dage siden
5Øjeblikke
Når drømmen møder virkeligheden · som gnister fra et bål · der spring... [...]
Digte · tilbageblik
2 måneder, 9 dage siden
7Forårsblomster
De små erantis og vintergækker · der stod så ranke og vågne · i febru... [...]
Digte · opgivelse
2 måneder, 18 dage siden
4Skyggen i øjet
Du så skyggen i mit øje, · du så den ene tåre på min kind · blive kol... [...]
Digte · selvdestruktivitet
3 måneder, 20 dage siden
4Nytår
Verdensskibet er drejet forkert rundt i sit kompas, · skipperen er ... [...]
Digte · sorg, udvikling
3 måneder, 29 dage siden
4Ondskabens akse
Hendes fingre var som lange krogede nåle · med hensigter, · jeg ikke ... [...]
Digte · livsrefleksion
4 måneder, 9 dage siden
3At samle
Når min barndoms angst var stor, og vi var på besøg hos nogen, fa... [...]
Livshistorier · barndomsminder
4 måneder, 17 dage siden
4Musikken
Når musikken banker på, · og tonernes blå bølger tager mig med, · bli... [...]
Digte · harmoni, følelser
4 måneder, 25 dage siden
4Kampesten
Den blege hvide måne fortæller ingenting, · hun er tavs i vinterens... [...]
Digte · afmagt
5 måneder, 2 dage siden
4November
November er brun ligesom bladene der falder, · stadig med farve der... [...]
Digte · mørke, kamp
5 måneder, 16 dage siden

Puls: 56,5

Publiceret: 8
Afgivet: 34
Modtaget: 46
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Verdensskibet er drejet forkert rundt i sit kompas,
skipperen er i tvivl om retningen,
han står ved digital roret og spytter,
mens han smiler til nytårsraketterne
inde på land klokken tolv,
når de eksploderer i vidunderlige farver,
synes han,
han kalder dem blomsterne i himlen.
Han sejler i tonsvis af affald,
hav møddingen er klæbrig og tung
at dreje skruen i.
Han ser ikke,
skibet ligger stille i slam og plastik,
kanyler og medicinglas fra containere
dukker op i overfladen
og forsvinder ned igen til fisken.
Måske går narkomanerne rundt derude på stranden
for at finde deres liv igen med sprøjten,
strandvaskerne kan umuligt nå at få fat i det hele
inden næste blæsevejr.
Men store rige skibe i Danmark
får ikke en bøde.
Sådan er verden blevet, vil de bare sige: Følg med flokken.

Højhastighedstoget fik en forkert ordre,
nu drøner det der ud af,
med ti dobling af plastikproduktion de næste år,
våbenindustrien og medicinforbruget
har aldrig været større.
For at dæmpe dyrenes angst for krudt
får de medicin i år ved nytårstid,
så alt det ulovlige kan få lov
at lyde som storkrig,
penge,
de tjener penge,
og verden skal fortsætte sådan,
siger de,
for det er det eneste de vil.

Engang havde vi stativer med papirsække til affald,
i dag er det plastik containere
der samler bakterier i bunden
som ikke bliver tømt mellem jul og nytår.
De grønne madaffaldsposer, hvor
forsvinder de hen,
man hører aldrig om det.
Ja, længe leve al svineriet,
hykleriet og overforbruget,
ondskaben mod hinanden,
og krige der slår børn
og kvinder ihjel
uden grund.
Hvad er vi for en verden ?

Engang var der gode nytår,
jeg satte mig ud i sneen med min hund
og et tændt fyrfadslys,
vi sad og lyttede i mørket
med tæpper og så på stjernerne,
der lød ingen drøn,
først ved midnat så vi lysene
langt inde over byen.
Min hund var ikke bange,
det har mine hunde aldrig været.

Men toget slår gnister,
når det kører forbi i dag.
Og skibet ligger stille
fuld af giftigt slam,
jeg kan lugte det,
selvom det er tusinde mile væk.
Og jeg græder.

Jeg græder kun i år,
og der er ingenting at fejre.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/12-2023 04:33 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 368 ord og lix-tallet er 35.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.