Krig er forfærdelig grusom
når en diktator bliver følsom
nok til at sætte alt i brand
blot for at vinde ekstra land
og undertrykke en befolkning
med trusler og bevogtning
Det er som en dæmon
der undertrykker sin nation
men afsondret i eget fængsel
fortrængt sind med en længsel
efter megaloman storhed
samt afvisning af sandhed
efter al for lang tid med magt
hvor al modstand er dræbt
Ingen fornemmelse af virkelighed
Vilde illusioners storhedsvanvid
Sultende fordrevne mængder
på flugt de nu vandrer
fra slagmarkens rædsler og farer
fra geværild på torve og gader
Soldater må dog blive tilbage
og kæmpe i disse dage
Fra huse bombet itu
vakler mennesker ud
Fra beboelse til en ruin
før mange menneskers hjem
Børns sorg, had og harme
De vil for altid have et traume
Breaking news døgnet rundt
fyldt med ulykker, krig og angst
Dæmonen vil fjerne et land
Den tror virkelig, at den kan.
En dæmon man ikke kan sige imod
For svaret er tortur, bomber og blod
en skamplet på skabningens ære
Under sig har den store trætte hære
Soldaters knugende tyngde
Mod den sørgende flygtende klynge
mange går under i dette vanvid
Medens vi håber på fredstid
Børneansigter fnyser blod og snot
Nu kan det altså snart være nok
Der er angstfulde, krigstrætte råb
Lykkedes det os at finde tro og håb
Klodens skønhed er grøn og rig
men trues både af klima og krig
Vi skal undgå bomber og død
en krigsmaskine der hakker kød.
Kiev, Kharkiv, Kherson, og Bahmut,
Gaza, Rafah, hvornår er det slut.
Tænk hvis verden synger i kor,
At vi vil ha fred på vor jord.