Vågner omtåget på det hårde gulv
Med smag af råddent liv i munden
Kæmper mig skælvende på benene
Mine lunger hvæser af luftens støv
Forvrængede ansigter svajer i lyset
Ser på mig selv fra hundrede spejle
Jeg rækker ud men falder ned i intet
I frit fald styrter jeg mod afgrunden
Jeg hører mine kuldegysende skrig
Spejlene viser alle sider af mig frem
Flere års tårer skyller ned som regn
Stiger fra bunden som store bølger
Jeg trækkes ned i dybet og drukner
Som skrald frastøder bølgerne mig
Med et klask rammer jeg hårdt gulv
Forslået er jeg der hvor det startede