Cc
Pendulet svinger og jeg skal med lynets hast,
gribe alt i mit liv, der ikke er sømmet fast/
X God formulering, og jeg ser det som at give sig hen til en mani
Cc
Jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde.
Mine tanker er i tomgang endnu en omgang/
X “endnu omgang” rammende ord for at kunne forstå at det er noget midlertigt.
Cc
Jeg bliver så anspændt - så fastklemt.
Lad mig få min gnist antændt,
så jeg kan få den anvendt./
X med “gnist antændt” ser jeg en give Los og lade manien tager over i dens lykkefølelses rus, og afgrunden venter ved den tankegang.
Cc
Lad mig brænde igennem.
Lad mig brænde ud, det er den sammen rutine.
Højt at flyve - dybt at falde.
Falder jeg nu - må det gøre så forbandet ondt/
X “Lad mig brænde ud, det er den sammen rutine” igen ser jeg tillokkende ved maniens eufori og flugt fra livets trummerum
Cc

Pendulet svinger og jeg skal med lynets hast,
gribe alt i mit liv, der ikke er sømmet fast.

Er en rigtig fin indledning. Jeg fornemmer en trang til forandring, som manien jo også er, alt skal ændre sig hele tiden, og på toppen af frygten for at gro fast.

Hej Mille :)

Godt skriv om det at være syg.
Fordi det giver jo ofte et blakket ry.
Når de andre tænker:
"Mon det smitter, når vedkommende smider sine lænker?"
At være i krig med sig selv, men man kæmper for sine kære alligevel!

Tak for at dele,

D

Et stærkt og fint digt om at være ramt af denne sygdom. Du skriver fantastisk.

Så landde jeg igen i dit univers.... ser og oplever mine med mennesker på denne front, gennem mit arbejde...så jeg kan kun nikke anerkendende, til situationen og dit værk.
Poul.

"gribe alt i mit liv, der ikke er sømmet fast"- sikke en sætning og genkendelig.
"højt at flyve - dybt at falde" - en smerte, der kan være værd at tage med.