Vi var ude at spise til middag i dag i en bjerg restaurant her i nærheden. Tilfældigt traf vi en som i begyndelse havde boet i vores lille studio i 2 år, det er snart 25 år siden. Vi kendte ikke hans fortid, da han flyttede ind. Først da naboerne begyndte at spørge os ud om, hvor længe han blev, mærkede vi, at der var noget særligt ved ham. Vi var ikke klar over, at han var kendt i omgivelserne og havde været på droger og lidt på den skæve linje. Han var blevet fri at sit konsum og drak heller ikke alkohol, men han tillod sig en smøg em gang imellem. Han havde også antaget den kristne tro og gik af og til i kirke med sin familie. Han var skilt men besøgte stadigvæk sin familie. Han hjalp af og til Fritz i haven og sådanne lejligheder benyttede han til at snakke om alt det som forstyrrede ham. Fritz ville sige: Det kan du ikke, pas hellere på og osv. i dag er han bedstefar til 5 børn. Han fik fortalt os om de ting som forstyrrede ham og at hans far var død og at han havde problemer med sine 5 søskende angående arven af et hus.
På vej hjem sagde jeg til Fritz: Han trænger sikkert til bøn igen, ber vi for hans problem med hans søskende.

Mandag aften deltog vi i et åbent møde med Chris Gore fra USA. Han er evangelist og holder konferenser over alt i verden. I dag taler Guds Ånd direkt til os på en måde som man aldrig før har set med store under og mirakler.

I en hvis alder undrer man sig over, hvor længe man holder den gående. Sidste mandag aften talte jeg med en herre som var 96 år gammel, og som stadigvæk passede hus og have med sin kone. Når man hører det, ved man, at man skal tage sig sammen og gøre noget for ikke at gå i stå. Han kørte stadigvæk bil og så ikke det mindste svagelig ud. Til påske traf jeg et par, hun var 95 og han 92 år gammel. Jeg spurgte hvad gør man for at holde den ud så længe. Hun svarede, blive ved med at gøre noget hele tiden, men måske kommer Jesus i skyerne, før vi er blevet så gamle, så lade os holde ud.