Jeg taler til dig
lille pige
du har lavet et hul
i hækken
du sidder
uforstyrret
på jorden
Du kæmper med
angsten for alt det
farlige der kan møde
dig og dine
uforudsigeligheden
volden og døden
fantasierne har ingen ende
Jeg rækker dig min hånd
du tager nølende i mod den
uvant som du er med opmærksomhed
Jeg taler til dig
lille pige
du taler til mig
sammen finder vi ord vi
Ikke vidste fandtes
jeg viser dig modet
hjælper dig væk fra hækkens skygge
og ud i solen
dine blege kinder får glød og
sætter dig fri for
en stund
Jeg mødte dig sent
du lille pige
manglede selv modet
til at mærke din
kolde forsømte hånd
se din ensomhed
og forstå dit forsvar
du kryber ind i min favn
sammen sidder
vi i duften af nauer
og hyldeblomst og
venter på at sommeren forener os