Skibbrudne
Som vi klamrer os
Til hver sin planke
Her er ikke plads til to
Døren er for smal
Og kroppen er for tung
Stadig padler du mod mig
Insisterende
Som jeg vugger i bølgerne
Du bringer orkan
Som du kaster mig rundt
På fuld centrifuge
Jeg slipper grebet
Glider af
Og forsvinder i dybet
Dit forundrede blik
Er næsten sørgmodigt
Som du griber
Gennem vand
Uden held
Som jeg er udvisket
Opløst
Og forsvundet
Fra din verden.