Der er en lille pige indeni mig
hun sidder på de koldeste trapper
i et hus bygget af tomme løfter
hun græder stadig - bløder tavse tårer
Forældrene plantede skam i hendes ribben
lod hende vokse op i skyggen af deres svigt
gav hende kun stilhed at kramme
og masker at bære, når mørket kom tæt på
Hun hvisker til mig gennem sprækker i muren
stemmen revet itu af sirener og kulde
hun spørger, hvorfor ingen holder hende tæt
hvorfor ingen tørrer de blodige tårer væk
Jeg har ingen svar - kun ar indeni
og et hjerte, der slår bag pigtråd
mens verden udenfor råber i mørke
står hun der stadig - lille og forladt
og græder for os begge