Stående der så smilende,
at det er rent blær.
Vinger matsorte,
som Universet og natten.
Imens du gemmer på Verdens skatte!
Blod- og slagtoffer vil du ikke have.
For det gør Verden af lave!
Dog vil du have tanker og tid.
Det som gør dig engleblid!
Du var med fra begyndelsen;
vidne til Skabelsen,
af Djinn, Engle og mennesker.
Du nægtede dog at bøje dig,
ved Guds vilje at føje dig!
Du ville hæve dig over stjernerne,
men det er Guds plads,
Hans trone som i al Evighed står fast!
Du ved ligesåvel som jeg,
at intet bliver skænket eller sker,
uden at Gud vil at det skal være...
D