Jeg elsker dig,
på den måde hvor hjertet larmer,
som en sirene midt i natten
uden nogen brand.
Du ser på mig,
og verden stopper.
Men inde i mig
eksplosioner i slowmotion,
som ingen kan høre.
Du holder om mig,
og jeg smelter som sne
på en glohed asfalt,
mens tankerne skriger:
"Hvor længe kan man holde sammen
når man falder fra hinanden?"
Jeg føler for meget.
Alt.
Altid.
Som om huden er for tynd
og hjertet for nøgent.
Kærlighed, glæde, smerte
alt skærer som glas.
Du er mit lys,
men selv stjerner brænder ud,
og nogle nætter
kigger jeg op
og tænker:
Hvad hvis jeg også forsvandt?
Ikke fordi du ikke er nok.
Men fordi verden
aldrig holder kæft
og jeg kan ikke
skrue ned for mig selv.
Jeg elsker dig,
og alligevel
skriver jeg afskedsbreve i hovedet
mens du sover roligt ved min side.
Det er ikke dig.
Det er mig.
Det er alt.
Det er for meget.