Våd fotosyntese


7 måneder, 2 dage siden 7 kommentarer Digte

3Forårssolen
I dag kom så solen · med et længe ventet smil ovenfra. · Jeg sidder h... [...]
Digte
4 dage siden
4Omkring kyndelmisse
I år har vi igen fået oplevelsen af vinter. I mange dage var snee... [...]
Klummen
28 dage siden
4En regnvejrsdag først i september
Går på de kendte stier i skoven ved Hindsgavl. Jeg møder ingen se... [...]
Essays
6 måneder siden
7Våd fotosyntese
I den regnvåde midtby · halvt sjappende · halvt glidende · i blusens bø... [...]
Digte
7 måneder, 2 dage siden
5Familien ved stranden
Går en tur langs stranden her først i juli. Jeg lægger mærke til ... [...]
Blandede tekster
8 måneder, 6 dage siden

Puls: 25,9

Publiceret: 2
Afgivet: 5
Modtaget: 11
Poul Erik Pedersen (f. 1957)
I den regnvåde midtby
halvt sjappende
halvt glidende
i blusens bølger
krydser hun pladsen
går ind på caféen
sætter sig
på en høj stol
ved vinduet.

Den våde bluse
ligger sig blikstille
over de runde former.

Hun lader hånden
drive igennem
det glinsende hår.
Hendes fødder
slipper sandalerne
under bordet.
Hun rører ikke gulvet.

Perfekt selvfølgelighed
af en regnfuld brise
der får selv bladene og
blomsterne til at snakke
som våd fotosyntese.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/08-2025 17:28 af Poul Erik Pedersen (Poulerik) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 72 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 måneder, 1 dag siden
#1 Inge Erhard (Inghard)
Virkelig romantisk digt, det fik mig til at tænke på min morfar. Når vi var på tur med dem, min søster og jeg, spurgte vi bagefter vores morfar, om han kunne huske, hvordan damerne vi havde set ud på vejen så ud, det kunne han altid. Vores mormor morede sig. Mvh Inge
7 måneder, 1 dag siden
6 måneder, 25 dage siden
Svarkommentar
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Skøn lille historie og tak for ordene Inge.
6 måneder, 25 dage siden
7 måneder, 1 dag siden
#2 Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
Et smukt og anderledes digt og udtryk du bruger. Kæmpe ros herfra
7 måneder, 1 dag siden
6 måneder, 25 dage siden
Svarkommentar
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Mange tak Mille.
6 måneder, 25 dage siden
7 måneder siden
#3 Niels Engdal (evighedsblomst)
Det er et præcist hverdagsdigt med fine billeder om en kvinde, mandens evige betagelse af kvinder. Kort og ærligt. Sådan. Vh Niels
7 måneder siden
6 måneder, 25 dage siden
Svarkommentar
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Mange tak for dine fine ord Niels.
6 måneder, 25 dage siden
6 måneder, 29 dage siden
#4 Hans Ib Noe Hansen
Smukt og kontant - de korte linjer fungere perfekt og giver en god rytme.
Er vild med dit ordvalg. Dejlig stemningsfyldt.
Mvh Hans Ib
6 måneder, 29 dage siden
6 måneder, 25 dage siden
Svarkommentar
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Tak for de pæne ord Hans. Ja prøver at ramme en stemning - et billede, hvor det hele smelter sammen.
6 måneder, 25 dage siden
6 måneder, 29 dage siden
#5 Niels Cenius (Snowlion)
Dårende dejlig dame. Niels Snowfrog
6 måneder, 29 dage siden
6 måneder, 25 dage siden
Svarkommentar
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Takker Niels ;o)
6 måneder, 25 dage siden
6 måneder, 27 dage siden
#6 Hawraa Ghaieb (Hawraa)
Hej Poul

Et smukt øjebliksbillede af naturlig skønhed. Kvinden i regnvejret smelter stille sammen med omgivelserne i en rolig, næsten drømmende stemning. Der er en stille kraft i hendes væren, som spejler sig i regnens bløde nærvær.

Vh.
Hawraa
6 måneder, 27 dage siden
6 måneder, 25 dage siden
Svarkommentar
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Tak for din respons Hawraa - det er lige præcis det jeg forsøger at beskrive.
6 måneder, 25 dage siden
6 måneder, 27 dage siden
#7 Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Hej Poul Erik.
Et fint digt, hvor man kan mærke regnvejret i midtbyen og sommerens fotosyntese der kalder på glæden i nuet, et øjebliksbillede og en kvinde på en høj stol i en cafe som en del af naturen. En fin stemning af varm sommerregn. - Men lige en rettelse: For skal hendes "føder" ikke staves med to d-er ? Lidt irriterende stavefejl, der giver forkerte associationer. -
6 måneder, 27 dage siden
6 måneder, 25 dage siden
Svarkommentar
Poul Erik Pedersen (Poulerik)
Mange tak Mette. Ja jeg prøvede på at male/skrive et billede af en kvinde komme ind på en cafe fra en hæftig byge, hvor naturen bliver trukket ind i bybilledet. Og tak for din rettelse, den havde jeg overset - ja føder er jo noget ganske andet :o)
6 måneder, 25 dage siden

E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.