De stod der,
med deres falske smil
og billige høflighed,
som om de aldrig har hvisket gift
bag min ryg, bag vores ryg.
Du lod dem stå tæt på dig,
mens jeg stod dér og kvæltes
i stanken af dobbeltmoral.
De, der aldrig så mig som noget,
får nu din varme
og jeg får kun kulden
fra døren, der lukkes
et halvt skridt foran mig.
Jeg elsker dig,
men jeg hader rummet,
hvor jeg må se på,
mens du skinner blandt dem
der slukkede min ild.
Jeg er ikke blind,
jeg ser godt hvem der vinder her.
Og det er ikke os.