Går på de kendte stier i skoven ved Hindsgavl. Jeg møder ingen selv om det er lunt - måske fordi det regner. Vejret er noget af det mest påtrængende overhovedet. Vi trækker det ind gennem lungerne hver eneste dag, hver time, hvert minut og hvert sekund. Vi er svøbt i vejr. Vejret betyder noget, og måske er der i Danmark allermest betydning i regnvejret, og det er ikke altid just opmuntrende betydning. Man skal jo som bekendt gemme et lille smil til det bliver gråvejr. Det regnvejr er normalt ikke i særlig høj kurs. Men det bliver nok værre for vi får både mere tørke og mere regn
Regnen går uværgerlig i forbindelse med personens gråd og savn, og stemningen går mod melankoli. "Det regner & og det regner i mit hjerte / det smager lidt af smerte / det minder mig om noget", som C V Jørgensen synger på pladen Indian Summer (1988).
Regnvejret bliver mere end bare en konstatering af vejrforholdene, det bliver udtryk for en mental tilstand, det tilføjer et ekstra perspektiv. Klaus Rifbjerg skrev følgende i 2001.
"Regnen havde forvandlet sig. Den kom ikke længere ned i striber eller dråber, men som en sammenhængende masse, en slags tyk tåge, en lydløs gelatine, som omfattede alt, silede ned alle vegne, men uden lyd, der var mere tale om en gliden, som om jorden endelig havde besluttet sig til at gå i ét med skyerne, ja som om selve materien var under forvandling og banede vej for verdensoceanet, der ville tvinge os alle til at udvikle svømmehud mellem tæerne og gæller."
Det er dog ikke altid at regnen hænger sammen med melankoli og lignende stemninger? Tag f.eks. dette lille uddrag af Morten Søndergaards kortprosatekst "Skyer" fra 1999:
"Skyernes tanker er komplicerede. En sky kan hænge og rumle over et problem i dagevis. Når skyen finder en løsning, falder den som regel i form af regn, men har problemet været stort nok, kan det sne eller ligefrem hagle. Rigtigt store problemer kræver hele frontsystemer"
Regnvejret bliver simpelthen sammenlignet med et resultat af en tankeproces, så skyerne får større og større problemer for nu falder regnen ofte som en syndflod.
Der har altid været et tæt forhold imellem meteorologi og poesi. En sammenhængen mellem temperatur og temperament. Ophidsede mennesker bedes som regel køle lidt ned, og bliver man for kold en skid, er det gerne fordi man mangler lidt (hjerte)varme. De fleste vil sikkert også være enige i, at der kan være en ganske tæt forbindelse mellem vejret og humøret. Danskerne har hverken for koldt eller for varmt blod i årene. De er sådan lidt midt i mellem. Derfor er der en vis garanti imod den totale forsumpning og nedstemthed. I det store billede forlyder der ikke noget om, hvor meget danskhed vore udenlandske tilflyttere indånder gennem vejret, der skal nok også en del årstider til, før man har fået blæst sit hjemlands mentalitet ud. Selvfølgelig skyldes det danske eller nordiske særpræg ikke kun vejret, men det er måske et grundvilkår, som betyder noget.