Det er tankevækkende, hvordan nogle virksomheder insisterer på tavshedspligt også efter man har forladt dem. Men skal man virkelig tie stille om dårlige oplevelser, urimelig behandling eller et usundt arbejdsmiljø?
Er det beskyttelse af virksomheden eller bare en måde at sikre, at ingen hører sandheden?
Der er en vigtig forskel på at sladre og at sætte ord på noget, der ikke bør gentage sig. Når vi ikke må tale om det, kan vi så overhovedet skabe forandring?