Den Næste Gang


5 måneder, 19 dage siden 4 kommentarer Digte familie beslutninger tab

4Den Næste Gang
Den første gang var det mit eget blod og kød · Det hjem jeg skulle ... [...]
Digte · familie, beslutninger, tab
5 måneder, 19 dage siden
3En kvinde der snakker
En kvinde der snakker og ikke handler · Er som en lænkehund der gja... [...]
Digte · frigørelse, magtesløshed, sammenbrud
5 måneder, 25 dage siden
3Mælken
Jeg står et øjeblik med hånden på det store messinghåndtag og tøv... [...]
Livshistorier · alkoholisme, overgreb, omsorgsvigt
2 år siden
1Julegaven
Jeg er følelsesløs af kulde, da jeg ringer på dørtelefonen for ty... [...]
Livshistorier · alkoholisme, afsked, jul
3 år siden
7Drømmen
Jeg dukkede op ud af det blå · En regnvejrsdag hvor din verden var ... [...]
Digte · drømme, afhængighed, virkelighedsflugt
4 år siden
5Undskyld
Jeg sidder ude i bedstefars lille, indelukket køkken. Her er prop... [...]
Livshistorier · alkoholisme, undskyldning, omsorgssvigt
4 år siden
6Hullet
"Der' hul midt i spanden, · kære Lisbeth, · kære Lisbeth. · Der' hul mi... [...]
Livshistorier · udholdenhed, alkoholisme, sange
8 år siden
5Finkeline
Er du smuk med hvidblondt hår · Fint og let som fjer · Dit ansigt dug... [...]
Digte · barndom, afsked, uskyld
10 år siden

Puls: 2,8

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Michelle Jeannie Madsen (f. 1990)
Den første gang var det mit eget blod og kød
Det hjem jeg skulle have haft i familiens skød
Men min vugge ville også være blevet min død
Inden de gik til bunds i røg og skrål og druk
Inden det blev for sent så tog jeg min flugt
Og min eneste afsked var et stille suk

Tre gange har jeg vundet
Tre gange har jeg tabt
Tre gange ventede jeg for længe hvor tiden var knap

Den anden gang tog en familie mig ind
Men min taknemmelighed den gjorde mig blind
For ham bag døren som stod på spring
Jeg fik hus og have og familieidyl
Men prisen for dette blev min uskyld
Og jeg måtte snige mig bort i nattens ly

Tre gange forsøgte jeg
Tre gange fik jeg nok
Tre gange valgte jeg selv at give op

Den tredje gang fandt jeg mit fristed
En familie og et hjem hvor jeg endelig følte fred
Indtil jeg opdagede den ækle hemmelighed
Engang havde vi drømme og ideer og planer
Tilbage var der kun tomme resultater
Og det er jo svært at bryde med gamle vaner

Tre gange havde jeg tro
Tre gange blev det klart
Tre gange måtte jeg gå tilbage til start

Tre gange havde jeg håb
Tre gange blev jeg skuffet
Tre gange må jeg leve med den beslutning jeg har truffet

Tre gange farvel
Tre gange pas på dig selv
Tre gange endte jeg alene alligevel

Måske jeg så næste gang har bedre held?
Forfatterbemærkninger
Dette digt er inspireret af mine oplevelser i tre forskellige familier; min biologiske familie, min papfamilie og min bedste vens familie, og de hændelser der gjorde at jeg endte med at afbryde kontakten med dem alle en efter en.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/09-2025 14:03 af Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen) og er kategoriseret under Digte.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

5 måneder, 19 dage siden
#1 Inge Erhard (Inghard)
Et hårdt skriv og vanskeligt at kommentere til. Du har uden tvivl været igennem meget. Først og fremmest give ikke op, find din egen vej og sæt dig dine egne mål. Den korteste salme i biblen er nummer 117 og den længste 119, salme 118 vers 8 siger, at man ikke skal forlade sig på mennesker, men på Herren vores Gud. Jeg tror det passer for os alle sammen. Mvh Inge
5 måneder, 19 dage siden
5 måneder, 17 dage siden
Svarkommentar
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Hej Inge

Tusind tak for din kommentar. Ja, det vigtigste er ikke at give op, hverken på sig selv eller på andre mennesker. Jeg har ikke givet op og jeg er sikker på at jeg nok skal finde min vej frem. Tak for omsorgen og de søde ord.

Mvh. Michelle
5 måneder, 17 dage siden
5 måneder, 19 dage siden
#2 Maria Louise S. Jensen (mlsj)
Familier er svære at styre rundt, alle for meget lam.
Alt for mange føler og alligevel ønsker men så enligt at men del af dem, den trykhed en familie kan giv. Det ligger i vores alle at være del af flokken. Tilsidst må ande kende for selv at vi ikke vil trædes på mere og gør op med os selv.
Vi kan ikke ændre på hvordan folk siger og opfører sig, men kan ændre på sig selv.
Håber du finder vej frem
5 måneder, 19 dage siden
5 måneder, 17 dage siden
Svarkommentar
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Hej Maria

Tusind tak for din kommentar. Ja, det er altid svært med familier, og det er især svært at styre følelsen af gerne at ville høre til et sted. Det er jo naturligt for os mennesker. Men ja, jeg har gjort op med mig selv over de tre gange og de tre forskellige familier, at det gjorde mere ondt på mig at blive end det gjorde at forlade dem. Jeg tror du har helt ret i, at det handler om ikke at ville trædes på mere, men i stedet at tro på sig selv og at man er mere værd end den måde de behandler en på. Nej, man kan nemlig ikke ændre på andre og det er desværre noget jeg brugte rigtigt mange kræfter på i mange år. At kunne give helt slip og gå min vej var en kæmpe lettelse, og noget jeg aldrig har fortrudt siden da. Mange tak for dine tanker og dine søde ord.

Mvh. Michelle
5 måneder, 17 dage siden
5 måneder, 18 dage siden
#3 Mathias Forsmann (Mr_Mattie)
Wooow! Så vild en tekst du har skrevet! Og et kæmpe mod du har - at bryde med usunde relationer og gå sine egne ærinder er noget der kræver mod og styrke! Og så gøre det hele 3 gange! Og stadig mærke, at du fastholder optimismen og håbet i, at du lander et sted der er bedre næste gang.
Så længe der er liv, er der håb.
Og jeg håber alt det bedste for dig! :)

De bedste hilsner
Mathias
5 måneder, 18 dage siden
5 måneder, 17 dage siden
Svarkommentar
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Hej Mathias

Tusind tak for din søde kommentar og din ros. Ja, det kræver enorm styrke at gennemføre sådan noget, hvilket også var grunden til at det i alle tre tilfælde ikke kun tog mig år, men årtier. Men jeg har valgt ikke at være bitter over fortiden og i stedet tage ved lære af den, så jeg aldrig igen bliver fanget i samme situation. Oprindeligt havde jeg faktisk skrevet mit digt uden det sidste vers og med en anden titel, men jeg synes det virkede for modløst og slet ikke som mig. Jeg har stadig håb og har stadig min optimisme, derfor valgte jeg også titlen 'Den Næste Gang' med håbet om at det vil blive bedre næste gang. Tak for din omsorg og dine tanker.

Mvh. Michelle
5 måneder, 17 dage siden
5 måneder, 17 dage siden
#4 Niels Cenius (Snowlion)
Ja man skal være ret tålmodig
5 måneder, 17 dage siden
5 måneder, 17 dage siden
Svarkommentar
Michelle Jeannie Madsen (Frk. Madsen)
Hej Niels

Tak for din kommentar. Ja, man skal være tålmodig og også mere end det.

Mvh. Michelle
5 måneder, 17 dage siden

E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.