"Kommer du?" spurgte Kenneth og smilede over hele femøren imens han lyste mig kortvarigt ind i hovedet med sin lommelygte.
   "Ja, ja, kommer nu," sagde jeg og mærkede hvordan hårene på armene og i nakken rejste sig da jeg varsomt trådte nærmere. Jeg stoppede op foran den faldefærdige hoveddør, hvis marineblå maling skallede af i store flager.
   "Du tør måske ikke gå indenfor alligevel. Er der er noget kylling over dig?"
   "Nej, nej, jeg skal nok komme med ind, men er du sikker på at det her er lovligt?"
   "Her er ikke kommet en levende sjæl i årevis. Huset har stået tomt siden 1985, hvor drabene fandt sted, og er ikke ligefrem attraktivt længere som beboelse. Det er et under det offentlige endnu ikke har revet det ned, men det koster nok penge. Det er vel derfor huset bare står og forfalder."
   Kenneth lyste på hoveddøren og jeg på verandaens forkrøblede træværk samt barrikaderede vinduer. Han tog i dørhåndtaget og trak til. Hængslerne vansmægtede efter olie og knirkede forræderisk højlydt. Nogle tørre blade blev båret hen over verandaen af en kølig vind, og knaste under mine fødder da jeg modvilligt kom til at jokkede på nogle af dem.
   Jeg lyste på mine cowboystøvler og fulgte efter Kenneth ind i husets entre, der var belejret med flere årtiers edderkoppespind og støv.
   "Nu er du vel ikke bange for edderkopper?" spurgte Kenneth.
   "Bange og bange er vel så meget sagt. Lad os bare sige jeg forstår deres bidrag til nytte i verden." Jeg stak ham et skævt smil.
   "Jeg har måske undervurderet dig alligevel. Men husk nu; dette var din idé til at begynde med," fandt han en lyskontakt, som han instinktivt tændte for - velvidende oddene var ikke eksisterende for at lamper ville lyse op. Det var instinktet der tog overhånd og måtte afprøves.
   "Klak! Klak!" lød det tomt fra kontakten.
   Min neon t-shirt og jeans var ikke just Halloween udklædning, men jeg havde ikke været i en position til at skifte til passende udsmykning. Som tiden var gået, havde jeg lært at nogle ting kunne man bare ikke ændre på. Kenneth havde tidligere på aftenen kaldt t-shirten for vintage, hvad han så end mente med det. Under alle omstændigheder mente han det var synd for t-shirten at der var kommet et skudhul i til hjertet, og han var forbavset over den gode makeup effekt jeg havde fået lagt i aftenens anledning.

Kenneth gik ind i stuen og jeg fulgte spændt efter.
   Et vindpust fik ham til at lyne op i sin sportsjakke.
   "Fryser du?" spurgte jeg.
   "Ja lidt," sagde han: "Hvad med dig?"
   "Nej jeg har det fint, men jeg kan komme på en idé til at få dig varmen igen," smilede jeg kækt.
   "Hvad har du i tankerne," sagde han og lyste rundt i stuen, der afslørede 80'er mode.
   "Vi kunne jo prøve at finde soveværelset. Jeg vil vædde med den er ovenpå førstesalen. Kom," sagde jeg og løftede op i min t-shirt og afslørede mine struttende bryster som hovedret og hev atter ned i t-shirten igen. Kenneth blev overtalt på stående fod.

Jeg satte i løb op ad trappernes røde gulvtæppebelægning og Kenneth fulgte trop som en skødesløs hund, der havde fået færten af sin livret.
   Hans hånd rørte ved det knirkende gelænder på vej op, og tog hånden til sig af frygt for at det ville give efter.
   Jeg fandt soveværelset i første hug med Kenneth i hælene, fordi det virkede naturligt.
   På natbordene var der stearinlys som jeg tændte med tændstikkerne ved siden af dem. Der var ikke så mange tændstikker tilbage, men nogle år endnu, hvis der kun skulle bruges en tændstik om året.
   Lettere stakåndet kom han bag mig og tog på mine bryster, imens hans varme ånde mødte min siden af hals.
   "Du er isende kold," sagde han.
   "Så må du prøve at varme mig op," svarede jeg og drejede rundt. "Lad os se hvad du er lavet af bassemand." Jeg krængede min t-shirt over hovedet og begyndte at smide mine støvler og jeans. Han smed al tøjet på nær underbukserne og fjernede sengetæppet i et stort ryk ned til fodenden. Han kravlede i dobbeltsengen og klappede dynen og sagde: "Kom her."
   Så nøs han på grund af støv og klappede atter dynen.
   Jeg lo nervøst og kravlede i seng til ham. Alt var som det skulle være. I det næste times tid udforskede vi kødets lyster; han var så dejlig varm og jeg så tom af sind, da mit sind lå forankret andetsteds.
   Han blev ved med at fortælle mig hvor kold jeg var, men at det sært nok tændte ham. Imens han lå på ryggen og småstønnede oven på vores elskov sagde jeg pludselig: "Jeg har en gave til dig, men kun hvis du bliver liggende i sengen og lukker øjnene, hvis du tror du kan magte flere overraskelser? Jeg skal nok sige til når du må åbne øjnene igen. Er det okay?"
   "Er der mere? Damn, jo jeg skal nok holde mine øjne lukkede, men vent ikke for længe."
   Jeg steg ud af sengen af og sagde: "Så luk øjnene," og fiskede skovmandsøksen frem fra under sengen af.
   "Det lyder kinky," sagde Kenneth.
   "Det er det også," sagde jeg og hævede øksen, hvorpå jeg lagde alle kræfter i og svingede den.
   "Okay, du kan kigge nu," sagde jeg og begyndte at tage tøj på igen.

Et øjeblik efter tændtes alle lysene i huset af sig selv for der var kommet ny energi til huset.
   Gud hvor jeg elsker at være hjemme på årligt Halloweenbesøg.