Jeg går forbi skæver forsigtigt. Han bor der ikke mere. Alle hans potteplanter er væk og hans kone og børn. Jeg ved, vi ville have været bedre. Som en par tvillinger med krøllet hår.
"Er du også adopteret", spurgte han, da jeg satte mig ved hans bord i kantinen. Det var harmløst, vi spiste frokost og talte. En enkelt gang lagde han sin hånd over min. Nu er han flyttet. Jeg ser huset når jeg cykler forbi på vejen hjem. Vinduerne er mørke og til salgskiltet duver let i vinden.