Valget vælter ind som en stank,
fra en skraldepose man har glemt
sådan en blanding af rådne løfter
og gammel kaffe fra Christiansborgs kælder.
Partierne marcherer frem i deres farvede kostumer, alle med deres masker,
klovne med slips og høje hatte
klar til at kaste tomme løfter efter vælgerne
som om vi var sultne små svin
i deres personlige demokrati svinestald.
De smiler med mundvigene limet fast,
mens de skærer hold kæft bøffer ud
af realiteternes døde kadaver.
"Jeg har en plan!" siger de,
Men vi ved alle, det kun var
Egon der havde sådan en.
og så holder de et stykke papir op,
som ville gå i opløsning,
bare du hostede på det.
Deres visioner drypper som halvråddent fedt,
glinsende, ulækkert,
men stadig pakket ind i slogans
så tomme at man kunne skrige ind i dem
og høre ekkoet af deres egen inkompetence.
Hver eneste debat er en slagmark,
hvor fakta bliver hakket til fars,
stegt på panik,
og serveret som "ansvarlig politik."
De ævler, de vrøvler,
og kaster pis og papir i hovedet på hinanden
som ustyrlige børn i en beskidt sandkasse
Og vi de trætte vælgere
står med stemmesedlen som en våd karklud,
og skal vælge mellem
løgn på dåse,
hykleri på tilbud
eller løfter der smager af det kød,
du helst ikke vil vide hvor kommer fra.
Til sidst trasker vi alligevel afsted,
for at sætte et kryds
og håber på et mirakel
fra et politisk cirkus
der er så grotesk
at selv klovnene har sagt op,
og sidder nu og græder.
I en verden der stinker.