De siger, vi lever i et velfærdssamfund,
men virkeligheden lugter som et dødt kadaver
og et system, der for længst har givet op.
Her i Danmark er knivstik blevet hverdag,
en overskrift vi scroller forbi
som om blod på gaden bare er
endnu en notifikation, man lige kan ignorere.
Ældreplejen?
En fantasi fra valgløfter og debatter.
De gamle får serveret mad,
man ikke ville give sin egen hund,
toiletbesøg på tid, prøv selv og se hvor
fedt du selv syntes det er.
Dyrene råber også,
men vi har lært at holde os for ørerne.
Hunde, katte, heste, køer, grise
Hele bondegården og mere til,
alt sammen kød og kæledyr i samme sætning,
så længe mishandlingen ikke koster skattepenge.
Men stjæl en mønt fra systemet,
så er helvede løs.
Så vågner staten, så er der ressourcer,
så findes både tid, jurister og domstole.
For i dette land straffes narko og økonomisk kriminalitet
hårdere end slag mod dyr, overgreb mod børn,
og ja endda mord.
Velfærd?
Måske i historiebøgerne.
I dag er det mest et ord,
vi bruger til at dække over huller,
vi ikke længere kan lappe.