Udfordringen ved aldrig at give op
er problemet med ikke at give slip
Når ét menneske frygter at blive elsket
og en anden forbinder kærlighed med frygt
Livet er ikke noget der sker for os
men frekvensen vi bærer i vores hjerte
Verdener hvor blomsterne gror
Verdener ganske uden støj
og Verdener hvor det hele blev ved
Hvor Bølgen kun ser sig selv
og ikke som en del af havet
Alt man graver ud af jorden
af liv
tanker
og fortid
æder kun væk af nuet
Vi bryder mælkebøtter op med koben
men drømmer de udfoldes naturligt
for intet vokser i mørke
Kun over stille marker og enge
hvor hyrderne vogter sine får
og Kain slår Abel ihjel
Spred ikke lyset gennem prismer
det kommer ikke ud som en regnbue
Saml det gennem dit hjerte
forelsk dig i en frekvens
og det gyldne øje i panden
vil kun have øje for én
Hvor der i dag er mørke
vil der være lyst i morgen
Solen forsvinder ikke med tidevandet
kun Jorden spinner om sig selv
Månen kan trække havet fra kysten
kun for at vende tilbage
i vinterens kølige slummer
kommer foråret altid igen
Intet sker uden synkronisering
Intet møde er tilfældigt
Frekvensen fra hendes navn bærers i hjertet
mindet om at Lyset aldrig går ud
I stille meditation for Lysets ære
slår Abel Kain ihjel