Fødderne svinger ud over sengekanten og griber om den varme følelse
fra lammeskindet på det normalt kolde gulv
Der er gået betændelse i mit højre baglår, og jeg arbejder med en massør
for tiden for ellers er det slut med Karate for i år
og året er lige begyndt
Jeg møder dig, du min gamle kæreste og hustru, på et nyt sted, og du møder
også mig på et nyt sted og på en ny måde
Vi har nu hinanden til låns, og det er godt for lykken er kun til låns
Jeg genererer gyldighed lidt før daggry
Sneen har længe ligget med store driver foran mit hjerte
og i naturen kom den så i går for første gang i denne vinter
Jeg er blevet så kold i mine beslutninger
Har skabt strategier for alt
for at finde ud af om jeg kunne genoptræne abehjernen
Det er et kendt felt i den meditationspraksis jeg laver
og mange har prøvet det før
Det er lige til at knække nakken på
for sindet gider sgu da ikke holde kæft bare fordi jeg vil have ro
Jeg genererer gyldighed lidt før daggry
Jeg ved jeg skal overleve og at det ikke går uden grøntsager og træning
og lidt penge, helst også en bil
Min storebror gider godt lave min bil klar så den kan gå gennem det bilsyn
der er hvert andet år
Hvis den ikke går igennem den gamle kære Hyundai denne gang
så skal jeg til at tage bussen eller spadsere som jeg gjorde da vi boede i København
Jeg genererer gyldighed lidt før daggry - måske kræver den sætning en forklaring
Det er som maden jeg lavede her omkring nytår, lammekøllen genererede ikke gyldighed nok
fordi jeg havde stegt den 24 minutter for længe.