Vejret var vidunderligt. Solen stod høj på himlen og varmen var elskværdig. Rick, min nyeste ven som jeg kun havde kendt i lidt over to uger grundet min familie og jeg var tilflytter i Sleepstone, spillede fodbold til hinanden ude på vejen. Vi havde mødt hinanden i skolens klasse og havde klikket med det samme interessemæssigt. Rick boede kun et par blokke fra vores hus så vi kunne hurtigt besøge hinanden.
   Kvarteret var af tætbyggede huse og der var stille. Der var ikke så meget som en fugl der sang, en strejfende kat eller nogen der luftede deres hunde. Alt var stille. For stille.

Rick spillede mig fodbolden og jeg kom til at sparke skævt til den, så den landede inde på en grund med forsømt hus og have der sagde: "Skrid". Vi kiggede begge på hinanden velvidende ingen af os havde lyst til at betræde stedet i vores vildeste fantasi.
   - Det er en selvhenter, sagde Rick.

Jeg havde lyst til at sige: "Går du ikke med?" men blev enig med mig selv om at det var min egen skyld, og at det var mit ansvar at få fat i bolden igen. Desuden ville jeg heller ikke fremstå som en kylling, så jeg tog mod til mig, og begyndte at nærme mig grunden med misligholdt græs, buske og planter, som havde groet vildt i gud ved hvor lang tid. Huset i sig selv var i en sørgelig faldefærdig forfatning, og det var som om der hvilede et mørke over huset, som trodsede solskin, men det var nok bare indbildning fra en tolvåriges livlige fantasi. Træværket på verandaen så bedrøvelig ud og gyngestolen så ikke forsvarlig nok ud til at bruge. Der var et par æbletræer inde på plænen, et træ på hver side af fliserne. Man kunne ikke se nedfaldene æbler grundet græssets højde, men man kunne kun ane hullerne i græsset efter æblerne, der afgav en sødlig stank.

Bolden lå godt halvanden meter fra husets ene vindue i græsset. Godt en tredjedel af bolden var blevet opslugt af det høje græs. Det var altid noget at der ikke var knaldet en rude. Alene det at skulle hente bolden var straf nok i sig selv. Mit hjerte gav sig til at hamre på livet løs, da jeg langsomt tog de første skridt ind på fliserne, som ledte op til selve huset. Jeg kiggede tilbage på Rick, som nøje overvågede situationens alvor med en alvorlig mine. Solen bagte godt og jeg var taknemmelig for at jeg havde shorts og t-shirt på. Der gik et kuldegys igennem mig desto mere jeg trådte nærmere huset. Hårene rejste sig på arme, ben og nakke. Jeg mærkede hvordan adrenalinen begyndte at pumpe, og fik hurtig en intens knude i maven af bare spænding. Mine ben blev tunge og mine gummisko syntes pludselig at veje et uhørt klodset antal tons. Mest af alt havde jeg bare lyst til at spæne min vej tilbage til Rick, imens en anden part af mig overbeviste mig om at det jo bare var en bold, der skulle hentes. Hvad kunne der ske ved at hente en uskyldig bold? Det var der jo endnu ingen der var død af til dags dato så vidt jeg vidste af. Jeg slog blikket tilbage mod Rick som nikkede det var okay, så jeg forsatte med langsommelige skridt fremad - vovende mig ind i ingenmandsland. Hvert et skridt virkede som en modig erobring af noget hemmeligt, der var svært at sætte ord på, men føltes som en nærgående sejr jo mere jeg nærmede mig bolden. Bolden var relativ ny så jeg kunne ikke bede min far om en ny allerede. Den skulle og måtte hentes. Desuden var der en hel uge til jeg fik lommepenge, så jeg kunne ikke bare suse ud og købe en ny bold.
   Det virkede som om omgivelserne var gået i stå og at alle husstande så med, da jeg forsat nærmede mig bolden. Modvilligt lod benene sig flytte, skridt for skridt. Mit fokus var rettet på to ting; bolden og hoveddøren. Døren i tilfælde af nogen skulle komme til døren.

Jeg var næsten helt henne ved verandaen da jeg besluttede mig for at betræde græsset til venstre for fliserne. Bolden lå jo lige ved vinduet. Et uventet syn fik mig til at standse op. En medtaget sort død kat fyldt med maddiker lå skråt ved under vinduet ikke langt fra bolden - indrammede situationens alvor. Efter hvad jeg kunne se, havde den ikke halsbånd på, og var måske en strejfer. Jeg skulle i hvert tilfælde ikke nyde noget af at se om den var øremærket. Min mund blev tør og jeg drog det sidste mod jeg havde i mig, og rakte ud efter bolden med begge hænder. Da jeg løftede bolden fra græsset, vendte jeg blikket mod det ene æbletræ og fik et chok. Omkring otte eller ti katte var hængte fra halsen af i træet, og de var både med og uden halsbånd med navneskilte. Deres munde var åbne i vidt gab - skrigende deres liv sidste liv ud. Jeg hørte et skingert skrig og tror nok det var mig selv der skreg. Jeg faldt bagover og kiggede op mod vinduet, hvor et sort gardin rørte på sig. Panisk tog jeg bolden under armen og satte i løb hen over græsset, og hørte hoveddøren blive låst op på min tilbagetog. Adrenalinsuset fik mine ben af bly i galop, og jeg sansede hoveddøren gik op gik op med en knirkende lyd. Jeg agtede ikke at se mig tilbage, men løb bare alt hvad jeg kunne.
   Omsider nåede jeg ud til vejen hvor Rick ventede. Først da så jeg mig tilbage mod hoveddøren som stod åben, og inviterede til mørke indendørs. Rick og jeg så på hinanden derefter på døren som atter lukkede i med en knirkende lyd, hvorpå den til slut smækkede hårdt i.

Jeg fortalte Rick, hvad jeg havde set og oplevet. Resten af eftermiddagen og i fremtiden, blev vi langt væk fra dødens matrikel. End ikke da det senere på året da det blev Halloween vovede vi at banke på den dør.