Lone havde skæve tænder og var så grim.
   Hele hendes liv havde de lavet sjov med de takkede tapper, der var blevet kastet tilfældigt ind i kæften på hende ved skæbnens hånd.
   Hun havde mødt en modstand, der smadrede hendes selvbillede til knuste skår.
   Hun havde grædt, men der var ingen, der så andet end Lones grimme pløkker, selvom smilet egentlig var ganske kønt.
   Lone holdt op med at smile.
   Faktisk droppede Lone helt at gå ud.
   Nu er Lone voksen og bor med sine undulater på fjerde sal.
   Tip og Pip, som skider over det hele, når de flyver frit omkring.
   Lone har lidt klatter hist og pist, men hun er ligeglad.
   Tip og Pip kan fløjte og skide på det hele.
   Det er det, der tæller.
   Derfor elsker hun dem så højt.