Når hjerter forbløder
Og et håbløst håb bøder
For de tanker vi tænkte for døve ører
Og den blinde afsløre
Hvad hun ved findes
Noget er værd at mindes og noget værd at påmindes
Så bader vi i tørre tåre
Hvor der oprindelig befandt sig en guldåre
Omk : Kærlighedens kerne og en olding med en le
Jeg skal nok komme gennem det
Det kommer kun til at tage dette liv
Og det næste med, svært at være positiv
Kun døden forholder sig proaktiv
Prøver år efter år
At slikker sine sår
Så de ustandseligt springer op
Med sorgen som bagtrop
Hvor der er liv er der håb
Fik vi ind med ske til vores dåb
Det får mig til at abstrahere
Fra en kærlighed der ikke er her mere
Tilværelsen kan være noget af en tynd kop te
Jeg har egentlig stor erfaring med at være menneske
Jeg har prøvet det i mange år
Og så siger man at tiden læger alle sår
Øje for øje gør blind
Lyttede altid i modvind
Fanden i voldsk vold fra fanden
Endte altid med et slag for panden
Hvordan var det leder efter et forsvar
For det nærvær vi ikke har men finder ingen svar
Ender altid ved en blind vej
Fremtiden kommer altid bag på mig
Flygter gennem byens sus
Bygninger toner og styrter i grus
Springer over hvor gærdet er lavest
Og drikker mig i hegnet uden fest
Amøbe for Amor, paria på parforhold
Fragmenter af et liv et puslespil der aldrig går op
Det fortabte paradis lagt på is
Eskapisme for enhver pris
På mit dåbsfad lå selvhad
Rensede mig i mit blodbad
Vaskede hænder i mine brodne kar
Bortkastede et hvert ansvar
Forpligtelser har ingen gang på jord
For mange fortrængninger satte sine blodspor
Vrangforestillinger på vrangsiden
Du blev en indelukket sylfide
Vi er to alen af samme stykke
Kreeret af samme ulykke
Ingen option i den situation så banal
Du mere gal end genial
Jeg mere fuld en håbefuld
Tilværelsen og fraværelsen vælter os omkuld
Kan ikke finde rundt i mit dårlige held
Er faret vild i mig selv