I år har vi igen fået oplevelsen af vinter. I mange dage var sneen borte; men den klare luft bed og mærkede ens hud. Ikke fordi temperaturerne er vildt lave men på grund af blæsten. Vi har også haft dage, hvor landskabet stod lysende smukt i sne, hvor de sorte nøgne træers silhuetter var helt i kontrast. Nu i dag vælter sneen ned og fyger vidt omkring i den stærke blæst.

Vi har haft dage, hvor solen kiggede igennem; men mest har det været gråt og blæsende koldt. Dagene med sne og sol gav en vidunderlig snestilhed, som lyste op. Det handler ikke kun om romantik og nostalgi, hvor mine barndoms vintre altid var fulde af sne og is! Ja i år er det koldt i januar og det fortsætter i februar; men i mange år har vi haft grønne vintre. Det står stadig helt galt til med vores klima.

Dengang jeg var barn, var der mange dage hver eneste vinter, hvor jeg kunne stå på skøjter på de oversvømmede enge. Sådanne dage har vi næsten ikke mere. Dengang løb jeg til mine fødder var følelsesløse af kulde. Jeg ville dø for skøjteløb på min frosne sø. Erindringer fra en tid så fjernt herfra er ren skøjteløb-nostalgi. I disse dage åbner søer for skøjteløb landet over. Det er vinter fra en glemt melodi, så nyd det inden der igen kommer tø.

Siden vinteren 2010/11 har det været vådt det meste af vintertiden. I år har jeg derfor nydt, når sneen dalede yndefuldt og sagte. Sne der består af iskrystaller, der griber fat i hinanden, så snefnuggenes overflader bliver så store og fulde af luft, at luftmodstanden bremser faldet og snefnuggene daler lydløst og sagte.

Det føles godt, at vi har fået vinter, nyd det for måske går der et årti igen. Fuglene puster sig op og er tavse. I år holder planterne sig tilbage og af vinterblomsterne har jeg hverken set erantis, vintergæk eller krokus endnu. Kun julerosen stod med blomster i december og januar. Ingen planter har i år taget fejl og troet at foråret er lige om hjørnet.

Vi er kommet forbi Kyndelmisse og dagene bliver længere og længere, men det er stadig mørkt meget af tiden; men dagene længes, det er ganske vist. I dag kommer der hvidt fra oven og lyser op. Kyndelmissen slår sin knude, som man siger. Den 2. februar holdt man i gamle dage lysfest fordi foråret nærmede sig og over halvdelen af vinteren var gået.

Fra stue- og køkkenvindue kan jeg følge med i livet i haven. Pludselig er de der, en kold dag ved frokosttid. Fem stykker i alt. Hele tiden på vagt i fedtkuglerne. Tænk sig at de små halemejser kan varme ens frosne hjerte. Flagspætten kommer ofte forbi, hvor den hakker lidt i det syge asketræ eller spiser af fedtkuglerne. Silkehalerne var også forbi en dag. De sad I enden af haven på jagt efter røde gærede bær med alkohol. Af mejser har jeg udover halemejser set den lidt sjældne topmejse, sumpmejse, blåmejse og musvit. Her er solsort, vinddrossel og sjagger. Kvækerfinker, grønirisk, bogfinke, skovspurv, gråspurv, rødhals, munk, jernspurv og dompap. Imellem krukkerne og buskene hopper gærdesmutten rundt. Af større fugle ser jeg tyrkerdue, ringdue, allike, råger, husskade og ofte er spurvehøgen på besøg.

I starten af vinteren tog spurvehøgen en ringdue, der er lige så stor som den selv. Den fangede den i bunden af vores have og hakkede løs på duens hals til den udåndede. Har også set den har tagen en blåmejse og en solsort.

En dag for ikke så længe siden sad den majestætiske ravn i vores asketræ, kiggede sig lidt omkring inden den fløj videre.

Kulden kom lige efter nytår. For nogle pludseligt. De første dage var der mennesker som både glemte hue og vanter. Så så de forfærdede på deres frysende hænder og forsøgte at varme deres ører. Indeni brændte de, som lidenskaben brænder i træernes stammer, der venter på forår.

I år har jeg oplevet blæsten i vinterskoven. Den høje knitren i den tørfrosne skovbund. Denne bidende renhed med alt det hvide der fejer med vinden og maler stammerne hvide.

Her hvor jeg bor, var der ikke sne i ret lang tid. Så vi oplevede ikke veje der stod hvide, tomme og lange - måske efter snestormen i dag. Jeg elsker stilheden i vinterriget. Ja bare det vil lysne med sne. Så vil jeg vandre i skoven i sne, for lydene bliver så stille og jeg bliver mig selv så nær, når sneen dækker landskaber her og der.

I dag kommer snestormen igen og spurvene fyger omkring som visne blade, hvis de vover sig op i det frie element. Når så vinden lægger sig igen, bliver her helt stille med sne, som en hvid film, der flytter driverne i bevidstheden. Snelandskabet gør mørket tyndere og landskabet tydeligere. Lyset kastes tilbage stærkere end det er uden sne, hvor mørket fortrænger lyset.