Hej Christina!

Lige efter første gennemlæsning var min tanke, at du blot pegede på nogle sår, der skulle læges. Rammen traditionel kortprosa for en lidt dobbelttydig tekst. Efter yderligere et par gennemlæsninger, nå ja, det kan godt tænkes, at min første tanke måske er rigtig nok; men der er meget mere dybde i dit skriv, som ikke længere "bare er kortprosa" for mig. Jeg læser det nu som lyrik, hvilket åbner flere døre i sindet. Hvorvidt du selv har tænkt over det, kan jeg ikke vide; men lyrisk ser jeg også, at du peger på vore sociale sammenhænges evige krav om facader og masker. Livet pulserer imidlertid inde bag disse facader og masker og figurer, og med lyrikkens nøgle åbner det nogle perspektiver, der rækker ud over dig selv, perspektiver om noget almen menneskeligt, de fleste af os godt tør genkende, selvom det også kan være skræmmende.

Ja, lyrik med dybde og perspektiv.

Tak for en god læseoplevelse!
Stig

Det er så vigtigt ikke at være så hård ved sig selv.
Det er lettere sagt end gjort, men øvelse gør mester. Jeg kan selv være for hård ved mig selv, og tænker jeg skal gøre alting helt perfekt - men sådan er livet bare ikke: vi gør altid det bedste vi kan, og det er mere end godt nok. Vi skal også huske at passe ekstra godt på os selv, så vi ikke falder ned i et sort hul. Derfor det er så godt at kunne slappe af en gang imellem, ikke lave det store, bare lave noget som gør én glad og i godt humør. Det kan virkelig være nødvendigt nogle gange. :)