Eva stod i køkkenet iført blomstret kjole samt hvidt forklæde og snittede grøntsager da han kom hjem fra arbejde. Mark var en meter og firs høj og af tæt af muskelløs bygning. Med hans grove ansigtstræk, høje tindinger og braktud lignede han en forbryder af en art, og kun en mor ville være i stand til at elske en med hans fremtoning.

- Velkommen hjem skat, sagde hun og stak ham et smil da han kom i køkkenet.
   - Uhm, det dufter godt, sagde han og gik hen og kyssede hende på kinden. Han ønskede hendes hår duftede af shampoo, eller han idet mindste kunne lugte en parfume. Men han vidste selvfølgelig bedre, og måtte tage sig til takke med hvad han kunne få.
   - Har det været en hård dag på arbejde? Spurgte hun.
   - Jeg måtte tage næsten halvdelen Grahams vagt med skraldebilen i dag, for han var gået hen og blevet syg. Det var derfor jeg ringede hjem, og sagde jeg blev forsinket med tre timer.
   - I det mindste får du ekstra Credits ud af ekstravagten.
   - Ja det er altid noget. Hvornår er der mad?
   - Om cirka tyve minutter, plus det løse.
   - Fint, så vil jeg lige tage et bad, sagde han og forlod køkkenet.

Da Mark var i brusebad, åbnede han hendes shampoo og duftede til den. Et smil bredte sig forinden han satte shampooen på plads, og tænkte at en skønne dag ville hun overraske og bruge den. Trods grundig rengøring med børst og vaskeklud hang affaldslugten fra arbejdet stadig i hans næsebor. Efter han var kommet ud af badet og havde tørret sig, blev der brugt ekstra deodorant. Iført kun et håndklæde om livet afslørende en muskelløs krop, gik han ind i soveværelset og fandt noget afslappende tøj at tage på. Han vendte tilbage til badeværelset og hang håndklædet til tørre. Ude i gangen duftede der vidunderligt af mad og hans tænder løb i vand. Maven knurrede - krævende næring, men den måtte holde ud lidt endnu.

Han satte sig ind ved spisebordet i stuen, hvor der var kun dækket op en person ved bordet. Dagens nyheder fra tv'et flød i en lind strøm. Eva serverede maden og satte sig ved bordet.
   - Til tider ville jeg ønske du ville spise noget, sagde han midt i maden.
   - Det ved du godt det ikke er en god idé, sagde hun og kærtegnede hans ene hånd på bordet.
   Han sukkede og gav hendes hånd et klem og spiste færdig. Han skyllede herligheden ned med en øl af sit yndlingsmærke, Zip Zap, og mærkede alkoholen varme hans indre. Han hjalp med at rydde af bordet og satte sig stuens sofa med en ny øl. Da Eva var færdig i køkkenet, satte hun sig ved siden af ham i sofaen og lænede sig snart mod hans ene skulder. Han gav hende et klem om skulderen og kyssede hendes pande. Der sad de i nogle timer og hyggede sig indtil det var blevet tid til at gå i seng. De dyrkerede elskov inde i soveværelset, og da de var færdige, kyssede han hende godnat og slukkede bordlampen. Hun gik ud som et lys imens han lå og tænkte lidt over livet for så til sidst at falde i søvn. Klokken to om natten forlod hun sengen, og gik ud i entreens kosteskab.

Da alarmen lød klokken seks, slog han øjnene op, fik tøj på og gik i køkkenet var Eva allerede i fuld gang med at lave kaffe, ristet toast, spejlæg og bacon. Toastbrødet var brændt på og baconen var krympet til uigenkendelighed. Kaffen var stærk, og spejlæggene havde fået for meget. Hun serverede maden med et smil og han satte tænderne i den ødelagte morgenmad. Kun kaffen var værd at nævne, og han levnede det meste af maden, inden han tog afsted på arbejde.

Mark kom vanligt hjem fra arbejde og Eva var som sædvanlig i køkkenet. I dag havde hun gul kjole på indenunder det hvide forklæde. Hun bød ham velkommen hjem og han kyssede hendes kind, og registrerede hendes hår duftede overraskende godt af shampoo. Duften henledte til associationer til sommer og blomster, hvilket fik ham til at smile. Han gik i bad duftede som altid til hendes shampoo. Han bemærkede at shampooen var næsten tom, men skænkede det ikke nogen nærmere tanke, andet end der skulle købes mere.
   Efter badet og han var kommet i tøjet satte han sig ind ved spisebordet i stue. For en gang sin skyld var der dækket op til to personer. Eva serverede maden, en vegetarret, og satte sig til bords. Mark kom en beskeden portion mad på tallerken og Eva fulgte hans eksempel. Maden smagte oversaltet og han vrængede mule, og skyllede efter med øl. Øllen smagte usædvanlig flad og varmede ikke kroppen, som alkohol normalt gør. Han tog øldåsen op og så at den var alkoholfri.
   - Du har købt den forkerte type øl, sagde han.
   - Det er dit normale brand. Zip Zap.
   - Ja det har jeg bemærket, men denne Zip Zap er alkoholfri og smager fladt.
   - Alkohol er ikke sundt for dig og jeg tænkte bare på dit ve og vel.
   - Vær venlig ikke at købe mere alkoholfrit øl. Det smager mig ikke.
   - Undskyld. I morgen henter jeg Zip Zap med den sædvanlige alkoholmængde.
   De blev færdige med at spise, og han havde levnet mad på tallerken. Eva der imod havde spist op og tilmed taget en ekstra portion.
   - Kan du ikke lide maden? spurgte hun: - Du har ikke spist ret meget.
   - Undskyld, men maden var for saltet efter min smag, men i det mindste fik du spist noget.
   - Undskyld. Skal jeg smøre dig sandwich så du kan blive mæt?
   - Nej det er ikke nødvendigt, sagde han og fortrød, han egentlig ikke havde sagt ja.
   Sammen fik de ryddet af bordet, og snart befandt sig snart i stuens sofa. De hyggede sig med tv-shows og under den ene udsendelse knurrede Marks mave irritabel af sult. Hun hvilede hovedet på hans ene skulder og han kyssede hendes pande. Panden var varmere end sædvanlig.
   - Har du det okay? Spurgte han.
   - Jeg er det fint, sagde hun.
   - Du føles varm på panden.
   - Det er højest en midlertidig bug, der bare skal ud.
   - Det må vi da håbe. Hvis du stadig er varm i morgen tidlig, skal du nok hvile dig lidt, sagde han småbekymret.
   Det blev tid til at gå i seng og Eva rykkede sin perfekte krop tæt ind til hans i sengen. Hun var aldeles varmere end normalt.
   - Du er brandvarm. Er du sikker på, at du har det okay? Spurgte han: - Du er sikker på at vi ikke skal vente til i morgen eller en anden aften?
   - J... jeg har det fin... t, sagde Eva, lukkede øjnene og gik ud som et lys.
   Han flyttede hendes arm fra hans brystkasse og ringede til kundeservice. Han ville blæse på hvad klokken var.
   - Robotic Maiden Industries. Hvad kan jeg hjælpe med? sagde en nasal kvindestemme.
   - Godaften du taler med Mark. Jeg har en model som er op overhedet og som lige har lukket ned.
   - Hvilken model er der tale om?
   - En Eva
   - Aha. Har du et registernummer?
   - Lige et øjeblik, sagde han og bøjede Evas øreflip så han kunne se bagsiden: - EV1 808 354 632
   - Det forklarer alt, sagde hun: - Din Eva er en model 1.0 og hun har opgraderet til updaten 2.0 som maskinen ikke er kompatibelt med. Updates til version 1.0 understøttes ikke længere softwaremæssigt, så enten skal modellen resettes til fabriksindstilling og blive udelukket at køre updates i fremtiden eller også skal du investere i en Eva 2.0.
   - Hvad vil det koste?
   - En reset at maskinen kommer til at koste 7500 Credits, mens en Eva 2.0 kommer til at koste 30.000 Credits. Hvis jeg var dig, ville jeg investere i en nyere model selv om der umiddelbart er besparelser at hente, ved blot en reset tilbage til fabriksindstilling. En Eva 2.0 har fået en software update der stort set eliminerer alle tidligere børnesygdomme.
   - Jeg vil tænke over priserne og vende tilbage til jer på et andet tidspunkt, proklamerede Mark ærgerligt, for han havde hverken 7500 eller 30.000 Credits.
   - Du ved hvor du kan finde os, sagde kvindestemmen og Mark lagde telefonen på.
   Han blev enig med sig selv om, at han måtte hellere stille alarmen en halv time tidligere end normalt, for nu skulle han selv til at lave morgenmad, indtil han kunne få råd til lidt luksus igen. Han kunne starte med at fodre sin sultne mave med en selvsmurt sandwich, for han var stadig sulten.