[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Virkelig stærkt er især vild med de to sidste linjer! ????????
Tak for at dele

Snowlion… Du kære snowlion.

Det her er allerede at skrive om frygt. Og det er måske netop det stærkeste ved teksten, at den ikke prøver at forme frygten, men viser dens modstand mod at blive formet. Den måde ordene tøver, snubler, gentager sig selv og bliver vrede på deres egen utilstrækkelighed, er frygtens sprog.

Jeg rammes især af kontrasten mellem det banale og det eksistentielle: spaghetti med kødsovs, toiletpapir , sat op mod total fortabthed og nådesløs tortur. Det er både brutalt og præcist. For sådan føles angst jo ofte: ikke dramatisk på afstand, men absurd og invaderende midt i hverdagen. Som noget, der ikke respekterer sammenhænge, værdighed eller pauser.


Du skriver fantastisk. Tak for at dele.


Mvh Mille.