Det du kalder dit liv,
men
det er bare et system
med pæne ord og tidsplaner.
Du lærte at smile
før du lærte at mærke.
Du lærte at sige tak
mens du blev kvalt i krav.
Du kalder det ansvar
jeg kalder det overlevelse
i et bur med WiFi.
Du stod i kø for at blive nogen,
og endte som endnu en kopi
med perfekt facade
og knuste nætter.
Du tror, du vælger,
men du vælger mellem
de muligheder
nogen allerede har godkendt.
Du køber frihed
på afbetaling,
arbejder for den,
til du ikke kan stå.
og når du endelig bryder sammen,
får du et nummer,
en diagnose,
og et "vi er her for dig"
fra et system, der selv
skubbede dig ud over kanten.
De siger
"du skal bare tro på dig selv."
men de solgte den tro
for længe siden,
pakket ind i reklamer
og selvhjælpscitater
med rabat.
Du kalder det samfund.
jeg kalder det fabrik.
og du er produktet,
der stadig undskylder
for at være træt,
Og siger tak for at blive udkørt.