Jeg sidder stadig og ryster lidt på hovedet af mig selv - den slutning havde jeg ikke lige set komme. Jeg er vild med den, dog! Det er sådan en tekst der gør, at jeg vil have mere. Kan du ikke skrive en bog, så min behovsdrevne reptilhjerne kan få lidt fred?

Måske er et forfærdeligt ord, det giver så meget håb - og det håb fanger du perfekt.
Dog synes jeg, du kan skære sidste vers af uden problemer, og stadig have et lækkert digt, som siger utrolig meget med meget få ord.

I tredje linje, tror jeg du har fået et "r" ind i favn.

Ellers er det supergodt. Som sagt, så siger de få ord meget mere om ordet "måske" end det ser ud til ved første øjekast.