Minder næsten om Lars Lilholt - “For at tænde lys” :) Bare med dage i stedet for tid

Wow stærkt, kærlighed er fantastisk men også en som nogen vil gå langt for få den kærlighed, nogen gang med dødelige udgang.

Hej Nazanin
Et formidabelt kærlighedsdigt. Jeg synes det er formidabelt fordi der bliver aflivet i sidste strofe. Alt smukt skal dø på et tidspunkt - noget dør smukt, noget dør grimt.

Dbh,
Andreas

Hej Emil
Du har ret. De nemme ting bliver ikke besunget. Et digt som for mig kaster længslens skygge på godt og ondt.
Tak for dit digt.

Dbh,
Andreas

Hej Hawraa
Tankevækkende digt. Det fungerede som en katalysator for mine tanker og overvejelser om skæbnen.
Tak for dit digt.

Dbh,
Andreas

Hej Sarah
Spørgsmålet du stiller vil jeg også gerne svare på. Nej, man er ikke skør, hvis man sætter pris på melankoli.
Jeg hører melankolsk musik, når jeg gerne vil føle mig fri.
Tak for dit digt.

Dbh,
Andreas

Hej Per

Så sandt. Djævlens bedste trick, var at overbevise verden om han ikke findes. Stor årsag til Tsarstyrets faldt, var fordi de adelige kvinder blev overtroiske mystikere og lå med Rasputin.
Og kejseren var svag og gjorde intet. George Washingtons kone er famøs for hendes store indflydelse på sin mand. Samme med dronning Victoria.

Bliver altid frustreret når feministerne udruller deres bullshit.
Hvis en kvinde var sin mand utro, røg manden på træhesten, ikke kvinden. Kun i det bedre borgerskab var der den ulighed de taler om. Til dels. Udover det, var 90-95% af befolkningen lige i deres elendighed, på hver sin måde.

Bedste Hilsner
Ryan

Hej Per
Stærkt skrevet og smukt formuleret. Meget fint rim hele vejen igennem.
Ja helt enig. Kun stærke kvinder med deres smukke og fine personlighed.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Camilla,
Et fint tekst om at miste og leve for dem man har i sit liv. Det er et stort ansvar, men når man deler det fine oplevelser med dem, så føles det alligevel ikke tungt.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Sarah,
Det er ikke skørt, men en form for tilfredshed, hvilket er meget rart. Man giver slip og man føler sig lidt fri.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Ukrudt, blomster, torne eller ej
Han kommer aldrig ind i din favn
(Men nok heller ikke i min desværre)

Hej Cecilie
Så fint så enkelt. Et dejligt digt du er en dygtig digter
Gode tanker fra Ulla

Hej Cecilie,

mega fedt digt, med en original og associations-rig titel, en blid intro til jargon og rytme, og endelig en rytme og en metafor-brug af højeste klasse. Æstetik og afrunding er lige så vel vellykket og mega, mega godt konstrueret. Stærkt gået, og tak for at dele endnu et mesterværk herinde :-)

Ift. selve teksten, som jeg tolker den - jeg kan læse at medkommentatorer Pia og Emil tolker teksten anderledes end jeg; titlen fik mig med det samme til at tænke på selvmord, og det samme gør teksten, delvist.

Jeg tolker værket som omhandlende overbevisninger, og om at turde at give slip på dem igen, selv når de ellers har tjent et formål. "Rebet" står for mig, i min betingede tolkning, som en metafor på overbevisningen om selvmord som en løsning - jeg lider selv af OCD-agtige selvmordstanker, hvor selvmord ved hængning er som mit Mekka og mit Rom, som alle veje fører til. Omend tankerne altid er pinefulde og altid melder sig ved forpinelse, så tjener de også et formål - ved at vide at der kan sættes et punktum for det hele, og at det er en selv der kan sætte det.

Men selv hvis de tjener et formål, selvmordstankerne, som en slags copingmekanisme for lidelse, så ville et liv uden dem klart og selvfølgeligt være et foretrække - men det er så svær en overbevisning at give slip på, for mig personligt måske umulig da jeg har forsøgt hele livet, bogstaveligt talt. Men måske planter et digt som dit et frø til forandring - det gør i hvert fald indtryk, dit værk, selv hvis min tolkning er helt ved siden af.

Jeg håber at jeg tolker forkert, og at "det endelige punktum" ikke er noget du selv slås med - når først man har samlet rebet op, er det svært at give slip på igen, men ikke umuligt. Jeg så engang en dokumentar om voksne, der som børn havde været udsat for overgreb, og hvor én af dem fortalte om hvordan selvmordstanker lige siden havde domineret hans tanker - men også hvordan han kunne give slip på dem igen, når han huskede på at det var et lille barns barnlige overbevisning, at selvmord var løsningen - et barns manglende og bestjålede fantasi til at turde håbe, men en fantasi til at turde håbe, som han i dag havde - når han lige blev mindet om den, fantasien. At høre ham omtale selvmordstanker som noget barnligt og umodent, ændrede tankerne lidt for mig..

Dit digt er elegant, smukt og dybt, på én og samme gang, og især titlen er altså bare genial. Tak igen for at dele herinde, og undskyld hvis min tolkning er helt ved siden af; jeg forventer intet svar på kommentaren her, og ønsker dig god fornøjelse med skrivningen, og masser af god vind frem :-)

Kh Ansu
PS: en sang der hjalp og fortsat hjælper mig, når jeg rammes af tanker om at afslutte det hele, er engelske Lowkey - Bars for my brother. I sangen, som på youtube kan høres med teksten til sangen stående på skærmen, fortæller Lowkey om sin bror der mistede livet til selvmord, og om hvordan han "ville ønske at jeg kunne brække benene på dig, så du ikke sprang" - altså han synger/rapper om sin umådelige smerte og sin vrede over brorens selvmord, men trods hans vrede er der sådan en omsorg og forståelse på tracket, som har hjulpet mig selv meget. Her link til sangen, selvfølgelig uden forventning om at det høres = https://www.youtube.com/watch?v=UvN5h9mTqKY

Vildt dejligt forløb .. spændende historie vil gerne høre mere/flere...

Ja du har fuldstændig ret i din iagttagelse, i et ægteskab sker det, man viser sine emotioner. Man kan også være sensitiv på en åndelig måde som forbereder en på det som kommer. Drømte i nat om min computerspecialist, han nævnte et tal, er klar over at jeg må forberede mig på en ny computer. I alle tilfælde skal jeg have mine sager savet for alle tilfælde. For et stykke tid siden drømte jeg, at jeg var i en bus med en gruppe af folk som jeg kender. Bussen kørte baglæns, forlangte den skulle stoppe, sådan jeg kunne stige af. Var klar over jeg skulle tage afstand fra disse mennesker, hvad jeg altså ikke gjorde, med det resultat at vi havde en stor diskussion med dem. Ikke nok med det, jeg faldt i huset og brækkede 2 knogler i ansigtet og måtte på sygehus. Om vi er klar over det eller ikke, vi har alle en rolle i livet på den ene eller anden måde.

Fuldstændig enig, i dit digt.
Vi mennesker er underligt dyr, vi tage en beslutning som føre så ned af en sti men kigger over på den anden også tro at hvis hade valgt den vej var beder. En så kald butterfly efekt, det er også film ved samme navn.

De tider vi lever i bliver ikke bedre men værre på alle områder, det ser man i Åbenbaringen kapitel 6. Tiden er også meget kort, jeg antager vi har kun meget få år, måske kun 2 år. Gud er stadigvæk på tronen og Jesus sagde: Se til i ikke frygter jer, alt dette må ske. Mvh Inge

Så lidt og var fornøjelse at læse det.
Og glente lidt din smukke start med regn dråberne på ruden og hvad de ville fortælle dig og hvis de kunne lytte til dig. Smukt Mette