Hej Eddie
Jeg tror at du har misforstået budskabet, fordi du tænker sikkert at dette bare er endnu et digt om ulykkelig kærlighed osv, men det er det ikke. Det er derimod endnu et om inderlig kærlighed. Bare beskrevet på en ikke hel så posetiv måde.
Dette handler om hvordan kærlighed overtager en hel, hvordan man giver sig selv til en anden person. jeg kunne godt lade være med at tage den sidste del med, hvor det blev direkte henvent til en bestemt person, så ville digtet nok bare ikke have fået den betydning med,som jeg ville have, desuden synes jeg at det ligesom på en måde understreger alle ordene.

Kh
Ayra

Hej Eddie
Jeg tror at du har misforstået budskabet, fordi du tænker sikkert at dette bare er endnu et digt om ulykkelig kærlighed osv, men det er det ikke. Det er derimod endnu et om inderlig kærlighed. Bare beskrevet på en ikke hel så posetiv måde.
Dette handler om hvordan kærlighed overtager en hel, hvordan man giver sig selv til en anden person. jeg kunne godt lade være med at tage den sidste del med, hvor det blev direkte henvent til en bestemt person, så ville digtet nok bare ikke have fået den betydning med,som jeg ville have, desuden synes jeg at det ligesom på en måde understreger alle ordene.

Kh
Ayra

Jinoh
Tusind tak for det, men jeg kunne også godt bruge noget kritik? :) Noget jeg kan gøre bedre eller lign?

Pile, jeg kan godt forstå det du skriver, og jeg er kommet videre. Dog vil såret aldrig hele helt, vel? Der vil altid være små sår på armen, altid være noget inden i som der gør ondt, og aldrig vil være helt. Jeg prøver at ligge smerten til side, glemme det jeg har gjort, men det hænder stadigvæk at jeg falder tilbage, og lader kniven trøste mig. Heldigvis har jeg Anders (min kæreste) til at være der for mig, og det gør det hele meget nemmere :)
Udover det har jeg jo få utrolig nære venner og veninder der hjælper mig igennem det. Og alle har støttet op omkring mig, hjulpet mig rigtig meget. Det er det der gør livet værd at leve ^^ Dette digt, var et råb om hjælp. Og hjælpen kom.. Heldigvis!

Tusinder af tak, fordi at I synes at det er godt. Jeg synes selv at dette digt egentlig var utrolig nemt at skrive, da jeg på daværende tidspunkt virkelig følte dette, og det skulle bare ned.. Dog, hvis jeg skulle beskrive det rigtigt, ville det kræve at jeg blødte ud i digtet.. Råbte til verdenen, med ord I end ikke ville forstå, fordi smerten føles større end nogen anden.

Hmm.. meget forvirrende digt, forstår desværre ikke rigtig din hensigt med billedet, men digtet er godt sat op, og kan godt lide det første vers :)