Hej,jeg har medfølelse med hver eneste ord i din tekst. Den er realistisk og poetisk,den er personlig og den kan generaliseres til mange urolige sjeler.Venlig hilsen

Hej, Mette,det glæder mig at læse din tekst og meninger om den,forår inspireret og vækker i vores sjel alle melodier som vi har glemt i vinterens skygge og kulden,nu er som i din tekst alting er betydningsfuldt og tæt på hinanden.Hjertelig hilsen fra mig

Hej Cecilie
Ja mandag er en dag med blandede følelser. Det er dagen hvorpå alvoren træder i kraft i arbejdslivet og man må vinke farvel til en afslappende weekend. Det gode ved mandagen er vel at alle butikker atter har åbne og alt er ved det normale.
Tak for generel information, der fik mig til at smile.
Kh David

Hej Hans
Godt digt om det at måtte undvære manden i livet, fordi han kæmper ved fronten i et fremmed land, og den usikkerhed der opstår hun derhjemme afventer om han er afgået ved døden eller ej. Man kan jo kun håbe på at han kommer helskindet hjem igen.
Tak for teksten - den var rigtig fin.
Kh David

Hej Nazanin,
Meget smukt digt om kemi der ikke funger.
Flot billedsprog. Jeg kan især godt lide verset "Med en sjæl af granit".
Den sidste strofe siger alt.

Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Ulla
Da digtet starter tænker jeg at man det hjælper at have lidt grønne fingre, men så slår det over i noget andet - dog stadig jordnært, for vi lever jo af jorden. Det er et digt der giver stof til eftertanke - specielt den sidste strofe. For vi kommer alle i jorden en eller anden dag - i hvertilfælde i de fleste tilfælde.
Tak for digtet
Kh David

Hej David
Fin lille fortælling. Du fanger drengen og hans fascination af ild rigtig godt.
Du er rigtig god i dine hverdagsbeskrivelser, de står SÅ fint og lyser, jeg tror på dem som læser.
Tak for ordene fra Ulla

Hej Camilla,

g.e.n.i.a.l.t., simpelthen! Som altid rammer du tastaturets noter som en maestro, der på klaveret danser med en matematisk formel, som kun hun selv kan se og kender svaret på, men som i alles måbende øre reduceres til "kunst", trods der åbenlyst er foregået en stor videnskab inden. Altså, med andre ord, igen igen rammer du det matematisk vildeste flow, med tekstens æstetik og antal vokaler. Lige denne tekst føles dog lidt mere fri og mindre rigid, uden dog at blive det rene kaos, sådan som mine egne tekster ofte ender. Som sang/rap ville ALLE dine tekster jo fungerer glimrende - men også meget i den samme rytme/antal vokaler, sagt med al respekt. Mange af mine idoler i hiphop gør det samme, med næsten det samme antal vokaler (8 i gennemsnit) pr. vers., så dén kritik er ikke ment som negativ. Dog husker jeg og andre så dog især de vers, der IKKE følger systemet -

"Jeg er kommet til den erfaring, at folk ikke vil huske dig for dine ord, men husker dig for hvordan du fik dem til at føle,"
- Maya Angelou.

Ift. "Tastaturet"'s emne; åh ha. Der er næsten altid så stor en smerte i dine digte - en smerte som man aldrig er i tvivl om er personlig og privat, og alligevel står den så ofte universelt. Som noget nemt at relatere til - hvilket jo har sin styrke, men også sin svaghed - for det kan være hårdt at læse. Dér hjælper din altid fejlfrie rytme, til at anskue det mere platonisk, og til ikke at gå i panik over ordene du deler, i panik over den enorme smerte. Desuden læser jeg, og andre også er jeg sikker på, en styrke i dine digte - i dig. En robusthed, når du kan kan påtale så svære emner som døden, selv-tvivl, smerte og absurditet, samtidig med at du næsten altid oveni får blandet taknemmelighed, sorg og savn ind - dine teksters indhold er ofte dynamiske, med andre ord.

I "Tastaturet" er det rart at læse om en nydelse også, SOM JEG TOLKER DET ud fra dit ordvalg med "digte udfries", hvor ordet "udfries" lyder rart - ligeså universelt og rigt som smerte er at relatere til og skabe ud fra, lige så med nydelse, tror jeg. Det sværeste, og velsagtens meget af kunstens opgave, samt livets, er at finde en balance imellem de 2, smerte og nydelse. "Du må lære at nyde disciplinen", siger bandet Dead Prez på et hiphoptrack, for et liv uden vægge er svært at leve.

Tak for at dele endnu et matematisk/musikalsk mesterværk, som altid rigt på følelser, og i dette værk også en mere konkretisering af det samme håb, som næsten altid er til stede i dine tekster. Kan man finde sin passion i livet, hvad man brænder for, så har man vel fundet meningen med sit liv - indtil en anden passion melder sig, eller den forrige brænder ud, selvfølgelig, trods nogle passioner brænder evigt :-)

Kh Ansu

Hej Sarah,

jeg går ud fra at teksten er biografisk, da andet ikke er indikeret. Jeg kan godt lide at du bare springer direkte ud i det, og skriver om noget vanvittigt svært, noget der er så... svært at sætte ord på. For mig, i det mindste. Det er stærkt af dig at du kan skrive om det, så koncist.

Jeg forstår godt følelsen, tror jeg. Handlingslammelsen, og konflikten i nervesystemet om enten at kæmpe eller flygte, eller de 2 andre automatiske, instinktive og ubevidste handlinger = frys/dissociation/lammelse, eller fawn = fawn-respons er at forsøge at behage "rovdyret", hvilket resulterer i at jeg forsøger at behage alle, af ubevidst frygt for at de ellers vil "spise" mig... eller i mit tilfælde, voldtage mig//bruge mig som et redskab. Nervesystemets respons er sjældent logisk..

Jeg har selvfølgelig ingen svar på dine eksistentielle spørgsmål. Men jeg har respekt for måden du stiller dem på, og for at du har modet til at stille dem - jeg går ud fra at du stiller dem til dig selv mest af alt, og jeg håber at du ved at svaret er inde i dig selv, og ingen andre, trods svarene lige nu står i skyggen af problemet.

Uanset hvad der har gjort, at du skal kæmpe så uretfærdigt, så håber jeg at du en dag vil indse at du fortjener bedre. At den skygge du står i, som blokerer for solen og hindrer at du, som en blomst, ubevidst vender dig imod solens lys, en dag kan ses som ikke værende DIN skygge - du har ikke selv valgt at have det sådan, som du beskriver. Ingen vælger at have det sådan!!!

Altså må skyggen der blokerer solen være en andens, end din. Hvadend det er mobbere, forrædderiske venner, fejlende forældre, ukærlige kærester, eller bare samfundet der føles som fjenden, en ret selvdestruktiv en, så er det ikke din skyld. Jeg tror at uanset hvad der har hjulpet andre, der har kæmpet med meget af det samme som dig, så starter det altid med at være placere ansvaret for situationen, hvor det hører hjemme - din egen krop og dit nervesystem er IKKE fjenden, og ej heller er dit sind.

"Kig ned på din krop.
H v i s k;
der er intet hjem som dig. Tak."

- Rupi Kaur,
feministisk digter der primært skriver på engelsk, om emner såsom traumer, det at være kvinde, kreativitet, kærlighed og livet generelt. Hendes værker er gratis på insta og facebook, eller ved at søge hendes navn på billeder - så dukker der dels billeder af hende op, og dels billederne af små tegninger, med digte langs tegningerne - ligesom William Blake tegner Rupi Kaur altid en tegning til hendes værker, og opfordrer ligesom Blake andre til at gøre det samme - for at få HELE digtets energi ud af ens system, både visuelt og intellektuelt.

Jeg tror på at vrede er inaktiv sorg, og sorg er inaktiv vrede. De problemer, jeg tolker (!) at du fortæller om, tolker jeg som en identitets-krise - og en vrede og en sorg over dette. Ved at rette vreden væk fra dig selv, og over på den/dem der har gjort dig fortræd og måske givet følelsen af frarøvelse af en fremtid, igen også selv hvis det er samfundet og dets klima-selv-destruktivitet, så er det dér at vreden hører hjemme. Sorgen... er straks sværere at have at gøre med. Jeg tolker at du har megen, megen af den i dig, men måske projicerer jeg..

"When I let go of what I am,
I become what I might be."

- Lao Tzu.

Jeg håber at du kan finde en vej i det, og (gen)finde dig selv. Re-integrere dig selv, med din egen smukke og barmhjertige skygge og dens lilla skær, der intet ondt vil dig, men som så nemt kan forveksles med en andens. Og så håber jeg at du altid vil holde fast i, at du selv er værd at kæmpe for, dét er du, og at du både kan være offer, sådan som vi alle er af f. eks. klimaforandringerne, og helt, og dominator. Jeg vil slutte af med først et digt af Ramana Maharshi, og så 2 af Charles Bukowski:

"Tanker kommer og går.
Følelser kommer og går.
Find ud af,
hvad det er der bliver."
-Ramana Maharshi

"Kan du huske hvem du var,
inden verden fortalte dig hvem at være?"
-Charles Bukowski

“nobody can save you but
yourself.
you will be put again and again
into nearly impossible
situations.
they will attempt again and again
through subterfuge, guise and
force
to make you submit, quit and/or die quietly
inside.

nobody can save you but
yourself
and it will be easy enough to fail
so very easily
but don’t, don’t, don’t.
just watch them.
listen to them.
do you want to be like that?
a faceless, mindless, heartless
being?
do you want to experience
death before death?

nobody can save you but
yourself
and you’re worth saving.
it’s a war not easily won
but if anything is worth winning then
this is it.

think about it.
think about saving your self.”

― Charles Bukowski

en Drømmerejse, en drømmeverden, et syn for guder , at svæve bort bare èn gang at forsøge levitere synes jeg at mine tanker gør her - Kan godt lide digtet, du god og Tak for deling !

Synes det er stærke digte du skriver. Her er jeg mindre munter men der er så meget liv bag tårerne fornemmer jeg - så tillader mig skriver at det for mig synes Livsbekræftende - Tak !

av altså mit ego eksisterer ikke imens dit digt læses op indeni i stilhed, der er ikke stille mere da dine ord og linier skabte energiske billeder som sprang op og fik liv - godt vildt godt digt - Tak !

Hej Cammilla
Så enkelt og så godt skrevet
Tak for ordene fra Ulla

Wow jeg er vild med dit digt. Som krusninger på det blikstille vand rejser dine ord sig som en drageryg, bryder overfladespejlet - for derefter at falde til ro igen - alt sammen gentages i dine 4 afsnit - jeg vil se og læse mer` mere please ...

Hej Ida.

Taget i betragtning af din alder (selvom det ikke altid er lige relevant) - har du et meget indlevende sprog. Du formulerer dig fint og skaber nogle gode rammer for digtet. Det er jeg imponeret over :)

Min yndlingsdel er "blive til forelske og stormfuld raseri". For de to ting hører unægtelig sammen, uanset om man vil det eller ej.

Hvis vi skal have smidt lidt kritik i posen, så ville jeg personligt selv fjerne nogle af de mere "løse ord" - såsom "og, var etc". Digtet ville sagtens kunne blive kortet en kende ned og beholde sin gode betydning.

Tak for læsningen

Hej Hawraa.

Det er en smuk måde at ser verden på, og ligeledes at anerkende mennesker ved.

Mange af de ting som jeg gør, er med min datter i tankerne, og det ændrede sig klart, da jeg blev forældre. For vi efterlader en mæle når vi dør. Tålmodighed - det at kunne tage imod et slag uden at give igen - syntes jeg også viser stort overblik og indre ro. Og er også en egenskab, jeg selv værdsætter meget.

Tak for læsningen.

Hej Cecilie.

Sjov lille tankestrøm.

Personligt elsker jeg mandag. Der er travlt på arbejde efter weekenden, og man er frisk og veludhvilet. Tirsdag derimod...

Tak for læsningen

Tak for dette digt. Mange formuleringer der er strålende, det er nærmest episk. Fortjener at blive trykt et eller andet sted. Godt skrevet! Mange hilsner.

Håber du finder en anelse trøst i at skrive dine smukke og tragiske digte.