Jamen, der er da bare at konstatere, at du har leveret en velskrevet, vel tilrettelagt tekst, som næsten tangerer krimigenren ved alt det forudsigelige uforudsigelige. Dejlig tekts med egen indre spænding og overraskende slutning.

Fremragende stykke lyrik, hvor du lykkes med noget så sjældent som at give os indenfor autismespektret en stemme, som alle kan høre - og endda velskrevet!

Nu har jeg læst dit lille digt flere gange, og for hver gang bliver det hele lidt mere kompliceret. Overfladisk set får jeg som læser del i den almene menneskelige tvivl og usikkerhed, du beskriver; men på dramatisk vis ændrer de to sidste strofer det hele, så jeg må se mig selv over skulderen og også tænke over, hvor jeg var ved at sætte min fod, og hvilke beslutninger, jeg skulle til at træffe.

Meget spændende stykke lyrik, mangetydigt for læseren og dermed oplevelsesrigt og sprængfyldt med flotte og tankevækkende formuleringer som fx "Lagt til rette under tvungen tryghed," "Bringer ro til mit svindende sind," "Jeg håber I har samme blik, Jeg lukker mine øjne."

Tak for en rigtig god læseoplevelse - ville gerne høre dig læse det op? Prøv med YouTube ved lejlighed!

Når selv solen må søge dækning efter få minutter, ja, så må vi andre også. Du efterlader din læser med en iskold indre fornemmelse, der rummer både vemod og længsel, skuffelse og afsky og skrevet så smukt, at det kun kan være den isnende sandhed.

Fin tekst, tak fordi jeg måtte læse med!

Du maler alvorsord med skønheds pensel, og derfor åbner du faktisk nye døre for tidens menneske, som sidder der bag skærmen med sin ensomme og skræddersyede overskudslykke, ingen alligevel kan leve op til.

I en verden bygget op af uskrevne sociale konventioner og forudfattede forventninger bliver der uendeligt langt til de små smukke øjeblikke, der konstituerer det virkelige liv i det stille landskab, beklædt med stjernes lys, hvor vi med rene hjerter kan finde hvile på det bløde mos under mørkegrønne kroner.

Tak, fordi du tør vise os vejen tilbage til virkelighed og fremtid!

- og du blev hjemme, respekterede de sociale forventningsnormer, levede af drømme og frustrationer; mens du langsomt blev usynlig.

Tak for et fint og følsomt essay om en hverdag alt for mange vil kunne genkende.

PS: Tænk at du, din gamle oprører, bare er "faldet til patten?" Jeg har dig mistænkt for i ly af din usynlighed at pusle med litteratur og kunst, vi ad ndre kommer til at glæde os over senere?

Tillader mig at blande mig - jeg synes, du skal lade "fucking" stå, for du rammer tidsånden fint på den måde. Jeg synes, det er et rigtig godt stykke moderne lyrik, hvor du evner både at opbygge et anderledes og for nogle sikkert provokerende billede af en virkelighed, ikke alle vil være ved. Samtidig trækker du mig som læser ind i en tidstypisk sanseoplevelse, jeg måske ellers aldrig ville have fået.

Tak for et fint og meget anderledes moderne digt!

Fantastisk, medrivende - og som læser vil man have mere, meget meget; men kun spørgsmålene hober sig op på række og geled! Du kan så sandelig skrue en novelle sammen, så den pludselig er både litteratur og kunst.

Må jeg godt drømme om en gang at læse en roman fra dine tanker og hånd?

Det er såmænd ikke noget alvorligt, blot et ønske om, at du dels tjekker grammatik og stavning og den slags petitesser, dels at du arbejder lidt med rytmen i teksten. Til det sidste kan jeg anbefale, at simpelthen læser teksten højt, optager det på din mobilos og så bagefter lige gennemskriver den. Så er jeg sikker på, du opnår et fremragende resultat. Når du så efter den lille proces igen læser højt for mobilos, så overvej at smække det op på din Youtube-kanal, fortæl på din facebook, at du har gjort det - og du vil opleve helt nye modtagere af denne og kommende tekster. Jeg ved, du kan, du har talentet.

Blændet? Forblændet? Fornuften? Følelserne? - Jo, vi kender det alle; men aldrig på samme måde, aldrig med samme konsekvenser.

Det, jeg synes gør din tekst særlig spændende, er fornemmelsen som læser af at møde et dobbeltbundet univers, hvor det ikke er muligt at skelne klart imellem de to mennesker, mellem manden og kvinden, mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert. Derfor sætter din tekst forskellige tankerækker i gang, derfor bliver den pludselig god litteratur.

Sprogligt og grammatisk tror jeg godt, du kan give din fine tekst et løft ved en gennemskrivning.

Du maler med ganske få sætninger et nærmest perfekt stemningsbillede for din læser, du formår endda at få tiden som dimension med ind i billedet, så det bliver dynamisk. Jeg synes, det er en meget fin lille tekst, et lille stykke kortprosa værd at læse.

Din stavemåde og din grammatik er du dog nødt til at arbejde med, for de sproglige fejl kan for mange læsere blive en unødvendig og ærgerlig bremse for at opleve helheden i dit fine billede.

Kort; men stærkt digt, der i virkeligheden er et udtryk for, hvad flere tænker; men af blufærdighed ikke tør udtrykke.

Rigtig god lyrik, smukt skrevet, tankevækkende og giver et fantastisk øjebliksbillede af samtiden. Kan man som læser ønske sig mere?

Fint stykke lyrik, som italesætter nogle af vore dybeste følelser og håb. Min eneste bekymring er, hvor du selv er i denne livsfortælling? Selv i de hedeste drømme og ønsker skal der være plads også til dig - ikke kun til den attråede og læseren.

Et dejligt stykke lyrik om et ultimativt alvorligt emne. Som læser må man næsten holde fast i bordkanten for ikke at blive suget med ind i den fortælling fra din virkelighedens verden, som pludselig bliver også bliver min som læser.

Du formår at vise os lyrikkens styrke som tankesættende medie. Det er god kunst, god litteratur.

Tak fordi du turde bruge dig selv, så vi nu har et spejl at se os selv i.