Årh Daniel, hvor er det fint. At skrive til sine børn er noget af det sværeste, også selvom det bare er et par linjer. Jeg har selv forsøgt, men måtte opgive hver gang. Jeg er meget inspireret at du skriver de simple sandheder i din relation til ham, selvom virkeligheden og dagligdagen er langt mere kompleks. Når alt kommer til alt er det jo kærligheden, livet og døden der de tre autoriteter i livet!

Mvh Bjørn

Årh for søren da Marianne. Hvor er det et fint lille digt du har begået. Det er på grænsen til det banale og det er der så absolut ingenting i vejen med. For i det banale ligger alverdens sandheder.

Mvh Bjørn

Hej Niels. Jeg kan rigtig godt lide din måde at krydre fortælle-formen med lyrik. En nærmest Tove Ditlevsensk form, når du egentlig bare fortæller lidt, men samtidig bruger gode billeder og holder en lyrisk form. Den indskudte sætning om Poul Krebs, er overflødig synes jeg, og generelt når tekster bliver for forklarende, skal der måske barberes lidt væk. Men ellers rigtig fin!

Mvh Bjørn

En sjov leg med tegnsætning, der skubber lidt til betydningerne af sætningerne. Og følelsen af ikke at kunne navigere i den tomme følelsesudladning fra omgivelserne, er ganske genkendelig!

Jeg er enig med Nadia ovenover. En opstramning, og lidt flytten-rundt på nogle strofer, kan gøre digtet rigtig fint!

Jeg er vild med spillet mellem de adskilte, sammensatte navneord. Det giver masser af rum til leg!

Dejjlig flow Line. Måske balancerer du lige lovlig meget på afgrunden til det klichéfyldte, men du har en rigtig fin melodi, som egner sig rigtig fin til højtlæsning. Så hvis jeg var dig ville jeg arbejder lidt kreativt med ordvalget og se om billederne kan være endnu skarpere og mere pirrende, uden at det går udover den gode rytme og fortællingen iøvrigt.

Du er sgu go' Anna. Jeg kan lide den lidt dystopiske, semiørntoftske stil du lægger for dagen. Man fornemmer den ufrivillige ironi hos den kemiske hjernevaskede..

Jeg er vild med overskriften og bliver nærmest fluks inspireret til at skildre Illum i Syrien. Du har en skarp pen, der med lidt stilistiske tilretninger kan blive rigtig rigtig skarp..

Sådan! En ordentlig én på frakken. Dejlig saga, Haga...!

Det er virkelig præcist skrevet. Jeg kan mærke hvordan jeg tilbageholder mit åndedræt lidt. Tankerne om alle de smøger, de øller og de maniske overspringshandlinger der gået igennem mit system for at undgå at tænke på lige netop det du skriver her.

Nu har jeg efterhånden læst alt du har skrevet og jeg er sgu blevet fan. Du rammer på aller simpleste måde nogle ret centrale punkter i mit liv. Her er det at hvis bare man forandrer det og det, så bliver alt bedre.. og når man har gjort det skal det så forandres og så videre og så videre. Du er dæleme go’ Anna!

Jeg synes at poesi er bedst når det overflødige er væk og essensen står tilbage. Det gør det her. Jeg kan se mig selv vågne med tømmermænd og tænke lige præcis dette digt...

Du er go’ Anna. Og du kan blive rætti rætti god. Keep it up!

Enig med Benny. Stærkt og saftigt. Og så bliver man alligevel lidt i tvivl? Er det swingerclubsmetaforer, eller er vi spændt fast på korset? ;)

Ja, hvem kan man så stole på? Der ligger det der jo gerne skulle være grundlaget for tilliden til andre. Fint digt, sig mangler der lige et nutids-r og et par af formuleringerne kunne måske stå lidt skarpere. F.eks. "at disse mønstre skal jeg til at smide af". Men det er selvfølgelig smag og behag. Fint digt :)

Hvor er det et forfærdeligt og vidunderligt digt. Jeg græder over selvhadet, men jubler over formen det er sat i.

Det er jo et virkelig sjovt digt! "Hvem gider at hænge sammen hvis man er spredt" rummer jo så mange lag og så meget leg. Jeg er fan!

Stærkt. Frækt. Frit! Jeg er vild med enkeltheden. Nogle digte kommer ud nærmest staccato og rammer bare (sæd)plet!

Hej Kianna.

En malende mørk og inderlig indre dystopi. Jeg kan næsten smage farvernes mørke bitterhed.

Mvh Bjørn