Hej Ulla
Dejligt med en tekst der er nede på jorden og samtidig er sin helt sin egen fortælling. Selv om fortællingen er kort, bærer den minder og kærlighed på fornem vis frem til nuet.
Kh David

Hej Pia
Frisk lille historie du har skrevet her. Der er masser af intim stemning krydret med lidt fanden-i-voldskhed. Ham Hank er vist en værre en, dog stadig elskværdig af selvsamme årsag.
Hank må være et forbillede til Connies skiverier, for han er trods alt en mand med et stort M med sin attitude. Det tænder sikkert nogle.
Tak for underholdning :-)
Kh David

Hej Ulla
I dag stod jeg op tyve i fire, fordi jeg skulle på toilet, men besluttede mig for at blive oppe til en tidlig kop morgenkaffe.
Der var næsten magisk at opleve skumringen forsvinde og blive afløst af dagslys i løbet af to timers tid. Jeg skal dog nok hen og have en morfar senere, men det er en smal pris at betale for en rigtig lækker morgenstund.
Jeg elsker når skumringen gradvist bliver afløst af dagslys og man kan høre fuglekvidder fra en åben dør. Det er helt fantastisk. Ingen unødvendig larm fra byens puls - kun idyl.
Tak for et varmt digt, som er helt i tråd med sommeren.
Kh David

Hej Hans
Lidt morbid overskift men du har absolut ret - man dør kun en gang i livet medmindre man er blevet genoplivet :-)
Din fremstilling af manden med leen er komisk anskuet og giver anledning til et smil. Ja, hvorfor være så seriøs vi skal jo nyde livet, mens vi har det og kæmpe for overlevelse for så vidt det er muligt. Livet er jo herligt.
Tak for en lidt anderledes tekst, som fik mig til at trække på smilebåndet.
Kh David

Hej Anna
Du maler smukt og farverigt med ordene og jeg tænker digtet kan tolkes på flere måder alt afhængig af personen der læser ordene. Jeg læser det som et definitivt farvel til en person, som er afgået ved døden, og ikke et opbrud med en kæreste - men jeg kan jo selvfølgelig tage fejl.
Alt i alt vækker ordene tanker om, hvor skrøbeligt og dyrebart livet er uden den man haft kær. Forhåbentlig kommer regnbuens farver tilbage en skønne dag.
Tak for digtet.
Kh David

Hej Mette
Titlen stemmer glimrende overens med indholdet, når man giver giver sig til at over livet. Der er så mange skæve vinkler at man bliver helt konfus og alligevel er de let at forstå alligevel, hvis man tænker på dem som led i evolutionens livskæde. Det meste i livet har en naturlig forklaring, men somme tider virker helt banale ting meningsløse, og man mister overblikket når man sidder og filosoferer. Lommefilosofi er der vel altid plads til tænker jeg, for det er jo et råderum, hvori man hviler sine tanker og reflekterer over finurligheder på godt og ondt. Med det sagt vil jeg dog mene at man godt kan holde op med at tænke over tilværelsen for en stund, når man er blevet tilpas mæt overfor indtryk, der er frygtlige, ligegyldige eller noget helt tredje. Tror vi alle kan få mixede følelser, når vi sidder mutters alene, men så er det jo godt at man give udtryk for sine tanker på skrift og få dem bearbejdet lidt mere.
Tak for digtet.
Kh David

Hej Ulla
Hver fugl synger med sit næb, og det kan jo ikke blive anderledes, da alle er født forskellige. Det er ikke let at være en snegl i en verden der bevæger sig hurtigt, hvilket man også kan drage paralleller til menneskeverden, for er man ikke hurtigt nok som menneske bliver man tabt bag en vogn. Jeg tolker digtet som at være sårbar i en verden fyldt med farer, og mørket er det ideelle sted at søge tilflugt for omverdens luner.
Tak for digtet.
Hilsen David

Hej Ulla
Ja tiden standser ikke for nogen, og man kan let selv gå i glemmebogen undervejs når man er fortabt i en anden person grundet kærlighed.
Sådan tolker jeg første del af digtet, men det kan jo selvfølgelig være at det er tiltænkt anderledes.
Den resterende del går hen og bliver en blanding imellem fakta, mystik eller det drømmende, og jeg er bange for, at jeg ikke helt forstår sammensætningen heri, og drager flere konklusioner undervejs. Det er muligt det er mig der er en smule langsom i optrækket, siden jeg ikke er helt sikker på hvad digtet fortæller. Men smukt formuleret, det er det.
Hilsen David

Hej Pia
Dejligt at høre mere fra Cessies univers. Det var lige hvad jeg kunne bruge denne morgenstund. Kendte ikke ordet tarter og blev nødt til at slå det op, men så blev jeg også det klogere i dag. Jeg kan sagtens forstille mig at læse en hel roman med Cessie. Eftersom Cessie selv skriver historier, må man håbe der er nogen som har lyst til at lade sig underholde af hendes beretninger, eller bliver hun mon for generet når det kommer til stykket ved en oplæsning?
Det kan selvfølgelig også godt være at det er farligt at ytre sig - det ved man ikke.

Markedet er godt beskrevet og man kan se hændelserne for sig. Et øjeblik frygtede jeg at Cessie selv ville anklaget for at være en heks - af gud ved hvilken årsag.
Det kunne jo være at der var nogen, der havde ondt i bagdelen over at Cessie kan skrive.
Der skulle jo ikke så meget til dengang før folk pegede fingre ad hinanden. Men heldigvis hændte det ikke så jeg åndede lettet op hen imod slutningen af historie.

I slutningen første segment af historien er der et "e" som er løsgænger, og skal nok sammensættes med ordet inderst, så det bliver bliver til inderste. Du er nok kommet til at ramme mellemrumstasten tænker jeg.

Sætningen lyder: (...) "Bestandigt måtte den arme Dorithy skjule sit inderst e væsen og gøre uhyret tilpas, ...(...)

Tak for historien.
Hilsen David

Hej Mette
Tak for et fint digt. Man sagtens kan se digtets indhold for sig og det giver stof til eftertanke. Du får beskevet lys og mørke og alderdom i os alle rigtig godt. Håber alt er vel.
Rigtig god påske.
Hilsen David

Hej Ulla
Fin lille tekst som kan overgå enhver, der stopper op og nyder nuet. Får mig til at tænke, at glæde er mange små ting. Ofte er det små hændelser eller øjeblikke, som vi hæfter os ved. Men uanset hvad, så skal man ikke undervurdere lidt glæde i livet, for sindsstemningen kan jo hurtigt blive afløst af andre knap så andre dejlige følelser.
Jeg har engang fået at vide af en, at jeg skal finde to ting i hverdagen, som gør mig glad. Det lyder lyder let her i foråret, men kan være svært i vintertiden syntes jeg. Glæde er vel også at læse noget positivt som f.eks. denne historie :-)
Tak for fortællingen og god påske.
Hilsen David

Hej Mille
Det kan være svært at navigere i livet når man er sygdomsramt, og kan vel sammenlignes lidt med at gå på line - man ved aldrig om man kan holde balancen eller man falder.
Selv solskinsdage, der plejer at hjælpe på humøret, kan føles forrædderiske når man er i frit fald med hovedet.
Håber du finder styrke til at være ovenpå og griber nuet, når de gode dage finder vej.
Tak for digtet. Håber du finder lys i mørket og holder fast.
Knus David

Hej Emma
Fundamentet for et større skriveri er anlagt. Historien kan jo ikke rigtig ende som den gør på nuværende tidspunkt tænker jeg. Er spændt på, hvad der kommer af flere ord fremadrettet.
Forsat god arbejdslyst.
Hilsen David

Hej Pia
Sød lille tekst, der fragter mit hoved et andet steds hen.
Her sad jeg ellers og var så alvorlig til at starte med, men efter at have hengivet mig til teksten, så tænker jeg, det var dejligt at blive underholdt så længe det varede.
Jeg får selv lyst til at være lidt kreativ ovenpå denne læsning, for selv korte histoier kan noget til tider.

Der er et par grammatiske smuttere med komma og punktum, dog intet alvorligt :-)
Tak for historien.
David

Hej Ulla
Vi besidder alle et indre lys, som vi deler ud af i vores omgangskred, så jeg kan godt følge at vi alle er en omvandrende fakkel. En fakkel er en god fortolkning af et menneske, og ja, vi brænder alle vidt forskellige.
At brænde ud kan ske for os alle, og en skønne dag brænder faklen ikke længere permanent. Vi lever alle på lånt tid, og må tage vare på hinanden.
Tak for et fint og eftertænksomt digt.
- David

Hej Mogens
Jeg har læst de forgående kapitler, men har undladt at give en kommentar med på vejen her ved de sidste kapitler jeg manglede at indhente. Følte lidt jeg ville komme med et standard svar, om at historien er godt skrevet og er spændende, men det har jeg givet udtryk for tidligere, så det endte med jeg undlod at kommentere her på de sidste kapitler.
Er dog glad for at historien tog en god og velfortjent drejning undervejs til et fornuftigt udgangspunkt, hvor beboerne sejrede over styrelsen.

Jeg tænker der er stadig noget spændende at fortælle; f.eks. mødet mellem Anita og broren og måske skal broren se Anitas far i øjnene. Men så går det selvfølgelig hen og bliver en længere fortælling alt sammen, men det kan også godt være at læseren blot selv skal forstille sig dette. Vi ved jo hvordan Preben er anlagt efterhånden. Er spændt på om du har planer om at udpensle dette eller lade romanen ende med en åben slutning.
Men i al fald skal du have tak for underholdning.
Hilsen David