Jeg kan se, det er et haiku. Men jeg forstår slet ikke sidste linje ...?
Ellers fint - som jeg læser det, er der lagt op til, at dramaet i reden, hvor gøgeungen på groveste vis skubber de andre unger ud, blot glemmes, forsvinder og indgår i naturens orden, som var det aldrig sket.
Men forresten - egentlig findes der jo ikke gøgereder. Gøgen laver netop ikke rede selv, men lægger sine æg i andres reder.
https://www.facebook.com/watch/?v=312961249675598

Måske er jeg helt galt på den og har misforstået det hele?
:-)

Det er meget fint! Du ved virkelig, hvordan man finder ord frem og sætter dem sammen til det, de skal fortælle - uden forestilling om, at de skal ind i en på forhånd givet form. Det er enkelt og ægte, og efter min mening den bedste måde at bruge ord på.
Længden er helt tilpas. Det er tydeligt, at der gemmer sig uendelig meget mere i disse ord. Til mange flere digte. Dette kunne være det indledende digt til en digtsamling, hvor der efterfølgende åbnes for sekvenser af både kaos og nyorientering.
Også jeg synes, at 'næres af egne profetier' er virkelig fint og desuden originalt.
:-) Gitte

Helt enig med Hans Ib. Opfattede det dog ikke som noget med sadomasochisme/begær i starten.

En overraskende drejning. Selvom fortællingen også havde været god, hvis det havde været det klassiske scenarie. Den psykologiske lås, som hovedpersonen befinder sig i sammen med en rendyrket narcissist, er bøjet i neon - klart og fint beskrevet.

Mht. til køn - så er jeg i tvivl om, hvorvidt det er en mand, der beretter, og at det altså er en kvinde, der er voldelig over for sin mand - eller om det er et lesbisk forhold, når nu forfatteren er en kvinde. I hvert fald opfattede jeg det som to kvinder under læsningen, og det kan man også gøre, uanset om forfatteren nu er mand eller kvinde.
Det burde gøres helt klart i teksten, så der ikke er tvivl.

Meget velskrevet og vedkommende tekst!
:-)

Helt enig med Caro. Haiku bliver nemt lidt goldt i det og minimalistisk på den tomme måde. Dine ord har foruden billederne også liv, farver, sensualitet og stemning.

Svampe er noget helt specielt! De er faktisk forbindelsen mellem dyre- og planteriget, dvs. hverken dyr eller plante, men både-og, og derved vores forbindelse til 'alt'! Ikke mindst gennem deres rodnet, mycelium, som populært kaldes 'wood wide web'.
Denne beslægtethed mellem svampeverdenen (og dermed al natur) og os selv menes at være årsag til svampenes helende egenskaber, herunder de psykedeliske.
Og der er meget, meget mere til svampe. Bl.a. byggematerialer og forureningsbekæmpelse.
Måske kender du til det allerede, selv er jeg for meget nylig blevet opmærksom på dette meget spændende emne.
:-)
Se traileren til filmen 'Fantastic Fungi' her:
http://watch.fantasticfungi.com/

Der er desuden masser af info på nettet og YouTube: Mycelium, fungi, Paul Stamets m.v.
:-)

Du fik mig lige til at 'læse lidt op' på taoismen. Tak for det! :-)
Jeg tror ikke, jeg helt forstår dig. Er/var du taoist? Og har nu forstået tao anderledes end før - måske 'rigtigt', så du derfor ikke længere kan være søgende?

Hvis du er - eller søger at blive - sand taoist, skal du så ikke lade krisen være krise, for det er jo bare det, den er? Og så lade nuet bringe dig derhen, hvor nuet er, og det vil jo sige lige her og nu, søgende eller ej, i krise eller ej?
Bare lev og 'gå din vej'! :-)

Som taoist kan du jo observere vejen, mens du går den - være vejen. Med det, der er på den, krise, søgen, alt!
Se det, vær det, for sådan er det ...!
Er det ikke den viden, der er tao?
:-)

Supersjovt og dybt alvorligt! :-) :-) :-)

En ægte Fønix!

Jeg har tilfældigvis lige læst lidt om narcissister og narcissistiske personlighedstræk, som der de senere år er begyndt at komme mere fokus på.
Og kort sagt, så gælder det bare om at komme væk!
Læs fx: https://berithsiegumfeldt.dk/narcissist-traek/

Godt, at du vandt denne kamp - uanset om det så var en 'ægte narcissist' eller ej.
:-)

Ja, det er en mulighed. :-)

Meget fint værk, synes jeg, både form og indhold. Også fin detalje, som nævnt af Sofie, at slutordene selvstændigt danner en proces. Næsten lidt 'haiku'-agtigt.

Netop fordi det er så godt og fuldendt, vil jeg gøre opmærksom på en lille fejl, der har sneget sig ind i første vers: 'på hendes kind' skal være 'på sin kind'.
Det vil jo desværre bryde formen, så ordene skal være nogle andre.
Håber, det er o.k. at nævne!
:-)

Det lyder som en spændende tekst, men jeg har svært ved at forstå den. - ?

Hun er syg (hoste) og indlagt på et hospital for evigt.
Savner friheden, men har accepteret sin skæbne.
På hospitalet eller forinden er hun blevet forladt af sin elskede, som også elsker hende, hun savner ham, og de burde være blevet gift.
Som lidt ironisk erstatning får hun god pleje og mad på hospitalet.

Teksten er så velskrevet, at jeg forventer at finde de spor, der giver indblik i, hvad situationen er. Men jeg kan ikke finde dem. Måske er det bare mig?

Eller:
Måske et selvmordsforsøg ved hængning ... (hoste), måske er det et psykiatrisk hospital. Indlæggelsen føles som evig. Eller tilstanden føles som evig. Den elskede måtte forlade hende af nødvendige grunde. Derfor et selvmordsforsøg.
- ?
:-)

Fin tekst!
Mht. formen, så tænker jeg på, om kommaerne er der for at skabe pause?
For undtagen to af dem skal de ellers ikke være der.
I så fald kan teksten i stedet deles i flere linjer, der hvor pausen skal være.

Fri mig fra
at blive endnu en slave
af normens fængsel

Hvis du ønsker kommaerne der, hvor de er, er det jo en del af den kunstneriske frihed i et digt. Problemet er så, at der kan være tvivl om, hvorvidt det er det, det er, eller en fejl.
I dette tilfælde kunne det fx ses som en protest over for de 'kasser', der bestemmer fx kommareglerne, og som du ikke vil acceptere. I så fald kan kommaernes placering ses som en del af tekstens (rebellens) budskab.
Men medmindre det er en del af ens (tydelige) kunstneriske koncept, vil det blive opfattet som fejl.

Ellers kan du bruge tankestreg som pause i stedet for komma. Det vil give en 'korrekt' pause.

I hvert fald kan man jo netop i et digt stort set helt udelade tegnsætning og lade linjernes deling skabe rytmen (og ikke mindst dermed pauserne).
:-)

Thumbs up! Vi har alle vores udfordringer i livet, og nogle tager lang tid.
:-)

Det må være den helt korte version af Halfdan Rasmussens 'Noget om helte'.
:-)

Meget fin. Så enkel - og enkelt. Og langt væk fra Danmark.
... :-)