Hej Bo

Jeg har med en vis glæde fulgt med i dine kommentarer og havde en forventning om at du nok ville levere noget ud over det sædvanlige, hvorfor jeg også har gemt din historie til sidst. Og skille sig ud, det gør den!

Du har afvist at udpensle dine symboler og al respekt for det. Men med dine henvisninger til Sartre, vandsymbolik og elementer fra folketro og folkeeventyr synes jeg novellen bliver meget svær at tolke på en sammenhængende måde. Det ser ud som om der er mere end ét 'symbolsprog' i spil, og det virker forvirrende på mig. Fx:
At vand er symbol på forandring og foranderlighed giver god mening, og vi ved allesammen at Ellepigerne lokker. Det ville jeg så tolke som at din protagonist bliver lokket væk fra sin elskede af livets foranderlighed og andre kvinder (måske af en mere overfladisk kvalitet end hende?). Han ER taget på en rejse, bare ikke til et geografisk sted. Hvis novellen sluttede med at han gik med Ellepigerne, de begge vågnede op og skiltes af banale årsager ville jeg tro at jeg havde forstået hvad du mente. Men han er også væk i den konkrete virkelighed! Her kolliderer den konkrete virkelighed, komplet med krisepsykolog og incest med den symbolladede skyggeverden. Det får mig til at stille spørgsmålstegn ved om jeg overhovedet har forstået de elementer som jeg synes giver intern mening.
Titlen (og din kommentar) overbeviser mig om at det må have noget at gøre med at pigen har fået en laissez-faire-agtig tilgang til livet og derfor har sumpet det hele væk, så at sige.

Når det er sagt så synes jeg at du med stram fortællekontrol formår at give din novelle den drømmeagtige fremmedgørelse som er så svær at indfange. En af de andre anmeldere sammenlignede den med en stumfilm og det er egentlig et meget godt billede, synes jeg.

Det er helt sikkert en novelle der skiller sig ud fra mængden, men jeg er godt nok i vildrede med hvordan jeg skal forstå den.

Mvh Christian

Hej Karen

Det er bestemt en af de bedre noveller i bøtten. Karaktererne fremstår meget tydeligt og du får bygget en troværdig low-fantasy verden op selvom du holder dig til et geografisk lille område. Opstarten er lidt langsom, men det solide hvem-narrer-hvem-plot holder én kørende. Finurlig og kreativ fortælling. :)
(Og så er jeg meget fascineret af ideen med lygtesværmere på snor. Det giver helt fantastiske billeder i hovedet på mig at de arbejder i en buldermørk grotte med forvoksede ildfluer bundet i håret. Sikke skygger det må give!)

Mvh Christian

Hej Lars

Sjovt med en satirisk vinkel - det er vist den første af sin slags jeg har mødt i denne konkurrence. Jeg var sådan set godt underholdt i starten, men bliver aldrig rigtig draget ind i universet. Jeg har tænkt lidt over hvorfor (for det er jo et univers som adskiller sig fra alle andre i denne konkurrence!), og jeg tror simpelthen det er fordi beskrivelserne er så rudimentære. Vi kan allesammen godt gætte os til hvem Helle Fladfisk og Villy Søvnsæl er standins for, og måske derfor er det let at falde i (undskyld udtrykket) og bare lade læserens opfattelse af deres modpart glide ind istedet for en beskrivelse af dem.

I starten var jeg egentlig lidt fascineret af den kulturændring du gerne vil beskrive med de ændrede navne, men jeg synes simpelthen at fiske-temaet i navne og udtryk bliver simpelthen irriterende efterhånden som jeg læser og begynder at få fornemmelsen af at karaktererne benytter vandudtryk udelukkende for at vise at de kender dem... s:
"Hvor torsk bliver han af, ham den skide makrel."
Less is more, tror jeg.

For at slutte af så er jeg egentlig lidt overrasket over at skulle sige dette her (jeg har bemærket at du troligt noterer dig om konkurrencekravene er overholdt i kommentarsektionerne), men... det er vel egentlig en satirisk science-fiction novelle, dette her. Ikke at fantasy nødvendigvis behøver at indeholde magi overhovedet, men jeg vil påstå at det som udgangspunkt skal være en verden som er anderledes fra vores. Dette ligner vores egen med visse teknologiske ændringer. :-)

Alt i alt er jeg lidt i vildrede, for jeg synes egentlig det er et kreativt bud.

Pøj, pøj i al vandfald.

- Christian

Behageligt atypisk tilgang til det ellers meget oplagte havfruekoncept. Det var forfriskende og det blev kun bedre af at du ikke udpenslede Sifs natur.
Jeg kunne godt have brugt en uddybning af faderens kendskab til Sif, men det er ikke forstyrrende for historien.
Den var en fornøjelse at læse.

Wauw. Jeg er helt solgt. Novellen oser af talent fra start til slut og imod min forventning ved konkurrencens start er jeg  ikke et sekund i tvivl om at jeg får anvendt topkarakteren. 

Smukt og helstøbt. 

- Christian

Hej Carsten
Helt sikkert en af de sprogligt mere velskrevne noveller jeg har læst i forbindelse med konkurrencen. Det er tilpasset emnet og slår stemningen an uden at blive alt for klichéet. 
Dog virker det for mig som om det klassiske Monty Python & The Holy Grail setup med broen og den gamle vismand kommer til at klinche lidt med vismandens historie som fylder ganske meget - der er egentlig to historier her som jeg synes fortjener at blive foldet noget mere ud end de bliver, for det kommer til at føles lidt sammenklemt for mig. :) 
Iøvrigt kom jeg ved "guderne havde givet bægeret til mennesket som fredens gave, thi alle skulle leve i fred. Sagnet fortalte, at da slige kræfter havde forsøgt at tilintetgøre bægeret havde guderne taget det tilbage. Nu måtte menneskene klare sig, så godt de kunne." til at tænke på Guldhornene. Er det bevidst? Og hvad mener du med "slige kræfter"? Kan det være der skal stå "slette"? :)
Ellers fint bidrag.

Mvh Christian

Hej Line. 
Meget naturligt og letflydende sprog. Historien driver let frem, ome nd slutningen nok ikke kommer bag på læseren ;) 
Jeg blev lidt irriteret på hovedpersonen under hendes udbrud ved bordet - det virker umotiveret og  overspillet og reducerer for mig din heltinde til en teenagepige med hormonpsykose i en scene der egentlig er ret central. Det er en skam :)
Fin detalje med den farverige fantasipåfugl og den sorte, ådselædende modpart. Og så har jeg et soft spot for 'perleøjne' - herligt ord. 
Held og lykke med konkurrencen.

Mvh Christian

Hej Simone 

Dejligt med et atypisk tema. Tror det et længe siden jeg er faldet over noget inkainspireret fantasy. 
Dog synes jeg aldrig rigtigt historien kommer til sin ret. En ung pige (med inkablod i årerne?) udvælges som arvtager for hele religionen. Stort. Men problemet er at man som læser sidder og venter på en pointe med det hele. Vi får ikke rigtigt noget forhold til Malou selv eller et klart indtryk af hendes personlighed. Hendes forældres ægteskab har knirket og det har hun modarbejdet - godt, godt. Men hvad har det med noget af det følgende at gøre? :) umiddelbart kommer det derfor til at ramme mig som en historie om en næsten anonym pige som uden nogen åbenlys grund bliver indviet i en gammel gudeverden for derefter at tage ud at spise. Jeg tror virkelig dit koncept kan bære meget mere. :)
Når det så er sagt vil jeg rose dig for at have gjort research (regner jeg med). Jeg ved ikke ret meget om inkaernes mytologi, men det kunne se ud som om du har læst lidt på lektien. :)

Mvh Christian

Hej Martin.
Jeg kan se at du er klar over at der er nogle sproglige problemer med teksten, så dem vil jeg ikke udpensle. 
Derimod vil jeg sige at universet lugter lidt af Terry Pratchett og med  en gedigen gennemredigering og en mere tætklippet pointe tror jeg du kan stå med en dejligt skæv fantasynovelle. Jeg siger gedigen fordi det pt er decideret svært at koncentrere sig om handlingen fordi man mentalt skal kompensere for fejlene :-) 

Mvh Christian

Mons

Hej Mons. Det var et vaskeægte eventyr. Sproget er holdt i den fortællende folkeeventyrs-agtige stil, og det passer godt ind i historien - men dialogen halter desværre.  Særligt sir Gawain springer imellem højtravende, gammeldags taleformer ("om de", "jeg var i dyst") og meget moderne og uformelt sprog ("må jeg lige være her!"). Det er et punkt jeg ville se på - også med de andre karakterer. 

Nu til universet. Elsker det asiatiske tema - dejlig afveksling. Ligeledes er øst/vest dynamikken godt tænkt. Men der er et par ting som generer mig: jeg får det indtryk at alle i Riget er dybt afstumpede mennesker. Hele landsbyen er skyllet væk og den eneste kommentar nogen har er at gederne ikke skal ind i køkkenhaven af den grund. Trusler om massakrer slynges til højre og venstre af soldaterne og små drenge kan kaste tønder efter bevæbnede mænd og behandle krigssår uden at blinke. (iøvrigt - selv en tom tønde er ganske tung.)
For nu at vende tilbage til Sir Gawain: han er meget hurtig til at hoppe på ryggen af en drage for en mand som hele sit liv har kendt dem som onde, grådige væsner og sætter en ære i at dræbe dem. Hvad grund har han til at tro et ord Puff (the magic dragon?) siger til ham? :) 
Og hvorfor spørger han om der bor drager i bjergene for umiddelbart derefter at erklære at han har slået en ihjel? Så ved han det vel godt ;)

Og det forklares ikke hvordan Puff og hans følge kan høre jublen fra de oversvømmede områder. Der var ingen oversvømmelse ved kroen så de nærmeste oversvømmede landsbyer må være mindst en dagsrejse borte. Dragemagi? 

Der er også nogle småfejl rent sprogligt (sværdhuggende/sværdhuggene fx), men de er vist blevet behandlede og kan klares på en ekstra gennemlæsning. :)

Ellers et fint eventyr som med fordel kan klippes lidt til. Måske ville historien gøre sig bedre i 'stort format' end som novelle? Hvis du har kød nok i baghånden tror jeg det ville klæde den. :)

Mvh Christian

Jeg kan godt lide konstruktionen, og billedet med den sterile diagnosticeren af en tankestrøm.
Dog, en lille ting: der er vist en grammatisk fejl i sidste linje og en slåfejl i tredje. "lære det" istedet for "lærer det" og "opfundne" istedet for "opfudne" :)

Fedt med noget selvfremmedgørelse i digtsektionen. Billeder på "hårde" overflader kører som et gennemgående billede og giver digtet sammenhæng. Det fungerer godt og giver en fin effekt når mønstret til sidst brydes med en udstrakt (blød) invitation. Det eneste der forvirrer mig lidt er stilbruddet med det messende, næstsidste afsnit, men det kan jo være så individuelt :)
Fint nødråb fra indersiden af den polerede facade. J'aime ça.

Du har gang i noget (politisk ladet) dualitet her. Jeg kan godt lide at digtet ligesom bliver mere roligt og introvert efterhånden som du nærmer dig slutningen.

Hej Patricia

Velkommen til Fyldepennen, for det første. Det er jo en flot debut! Jeg synes gentagelsesmønstret fungerer rigtig godt, især med den lille drejning i "Føler mig" og "tænker på" linjerne.

Rent indholdsmæssigt er der heller ikke noget at kommer efter. Jeg synes selvisolationen og virkelighedsflugten skinner godt igennem.

Der kommer forhåbentlig mere :-)

Mvh Christian

Jeg kan godt lide det. Gentagelsen hjælper følelsen af melankoli/nostalgi godt frem. Ville det være forkert tolket at sige det dufter lidt af efterskole-hjemve? :-)

Flot, og lidt sørgeligt. Rytmen i sidste del fungerer rigtig godt :)

Meget velskrevet tekst - især hvis den går tilbage til 9. klasse. Beskrivelserne fungerer rigtig godt og det hele føles hektisk. Jeg ved ikke om du kunne finde på at arbejde videre med den, men jeg tror at mange savner en forløsning - historien starter in medias res, så man kan godt føle sig lidt desorienteret når man ved slutningen ikke ved ret meget mere end man gjorde i starten. Hvem hovedpersonen flygter fra, hvorfor etc. Det påvirker dog ikke faktummet at teksten er teknisk velfungerende og fængende.

Som Asathys siger er det da bestemt et eksempel på noget som er værd at redde fra skuffen :)