Jeg kan rigtig godt lide ømheden i digtet, den følsomhed... Jeg bliver mindet lidt om Alice i Eventyrland og hendes flod af egne tårer, der oversvømmer hende.

SMuk og enkelt fortalt historie om det vi mennesker går og stræber efter i livet at opnå -- sådan læser jeg den. Også som om den er en smule ironisk -? Det ved jeg ikke om det er det du gerne vil. Fedt nok hvis det er.
Jeg gad også godt at læse den hvis den var mere forenklet i sit sprog. Hvis jeg var dig, ville jeg tænke på om alle ordene i din tekst er relevante og om du kan skære så meget af som muligt for at ophæve tyngde og få det mere til at svæve :) (jeg tænker bl.a. på ord som hensigtsmæssige, blot, ufortrødent, som kan være tunge i denne lette tekst).

Jeg er elsker bogstavrim, hvor de samme bogstaver falder over hinanden. Jeg får en oplevelse af enhed af dit digt (?). Er vild med at du har dine egne ord, som f.eks. 'døde balloner'. Dem må du endelig bare finde på flere af. Det giver en god balance mod det fornuftige og realistiske når der kommer noget ulogisk ind i det.