13 minutter siden
 | Ansu Orheim (Ansu) Det ligner kærlighed Hej Claus,
jeg er vild med dette digt, og føler at det, som du skriver i forfatterkommentar, er anderledes end dine andre - jeg tror jeg har læst de fleste efterhånden. I hvert fald altid mandags-gaven :-)
Som jeg har nævnt flere gange vistnok, finder jeg dine mange fremmedord og næsten altid overraskende vendinger meget inspirerende, fordi at både flow og ordvalg ligger langt fra min egen stil, tror jeg - hvilket er et kæmpe kompliment! De føles om velkonstrueret håndværk, og flere af dem også intime og ægte. Og de hvor jeg ikke tænker patos men mere mystik, kan jeg læse på andres kommentarer at jeg har misforstået - og fælles for alle dine værker er at de fordrer genlæsning. I en samling hvor de understøtter hinanden vil det være virkelig fed læsning og genlæsning!
Men tilbage til "Det Ligner Kærlighed" - jeg læser mange af dine andre værker som mystisk introspektion, som tankestrømme der hvirvler sammen tilsyneladende tilfældigt og alligevel med klar rød linje. Dette virker mere som nysgerrig observation af et interessant fænomen - andres kærlighed, særligt ældre pars, kan være så lærerigt, og da særligt når det samtidig er under specielle, unikke forhold, såsom alkoholiserede partnerskaber. At der, trods en mulig flugt og eskapisme, stadig er en stabilitet til stede, en forbindelse, i deres facon sammen. Mennesker har vel 1000 ansigter, 1000 identiteter, i løbet af en dag - særligt alkoholiserede; som kan være både fascinerende såvel som enormt trist at beskue - særligt når det ikke er kærlighed men fælles ensomhed og/eller flugt de deler.
Dit værk er, som altid, meget tvetydigt. Al visdom er paradoksal, velsagtens, og det samme er alle interessante observationer. På overfladen måske kærlighed/had, dualitet, men under overfladen... altid noget kun de forstår. Jeg har selv set mærkværdige partnerskaber i narkomaniserede og alkoholiserede, og i mine forældre, hvor de ét øjeblik ligner allerbedste venner, og et øjeblik efter slås. Kærlighed.. I et andet liv var jeg blevet parterapeut, for få ting er da mere fascinerende end folks relationer - mindre når de er påvirkede, men også dér. Da særligt med elendighed omkring sig, hvor man tydeligt kan se forskel på dem der har en partner i det, og dem der står alene med det. At de så 'enabler' hinanden er selvfølgelig tragisk, men kan også være en vej ud af det, sammen.
Teknisk: "De sidder ved søen - omgivet af hinandens henfald - De hvisker om ting - man kun kan eje - når man kender hinanden helt" = fedt formuleret! Fra start scenesættende, og straks en intimitet beskrevet og stemningsskabende. Det smukke er som regel simpelt, og jeg finder at fraværet af fremmedord her gør en ydmyg observation af et ydmygt fænomen ydmyg ære. Ikke at der er noget i vejen med mærkværdige og originale fremmedord, men i en samling ville det virkelig understøtte de andre værker, at have flere som dette - ikke at jeg ved om det kan lade sig gøre, for netop denne observation... er ret unik. Og når folk ikke ser hinandens hengivenhed til hinanden, da man sjældent ved hvad man har før man mister det, så har poeten, eller parterapeuten, virkelig en vigtig rolle at spille :-) Trods jeg som regel holder mig på afstand af dybt påvirkede, for ikke at joine dem i det fristende smertestillende/smerte-udskydende, vil jeg prøve at huske dit digt, og huske at det ER muligt at observere subjektivt, og stadig kunne beskue noget objektivt imellem subjekter; noget sårbart, kun deres og ingen andres, andre end måske poeten der for en bajer eller en 20'er kan give dem et par fattige ord, som påmindelse til dem om "at se hengivenheden - i hinandens øjne". Tak for at dele gratis herinde :-)
mvh Ansu
PS: En sang om netop partnerskaber i eskapisme, og en 3'de der får dem begge ud af eskapismen med simpel venlighed, er Saul Williams - Sunday Bloody Sunday, og den dertilhørende musikvideo. Saul Williams er både musiker, (slam) poet, skuespiller og aktivist, holdende såvel foredrag som workshops rundt om i verden, på universiteter, på gaden og til koncerter, hvor han bevæger sig over de fleste genrer musikalsk, og er også kendt som en vanvittig dygtig beatboxer. Jeg har ingen forventning om at det lyttes, men undergrunden lever af netop deling. https://www.youtube.com/watch?v=keqAQk1YuOs&list=PLxIfxBdMuflBIMg8a4-sfVe6wIjV-YrWF&index=4 13 minutter siden |
6 timer, 29 minutter siden
 | Tine Eslander (Tegnerinden) Skamfuld erindring“Selv det uforskyldte undergravede mig
Jeg begyndte at være
I en kælderagtig forfatning…”
Du lægger hårdt ud, Görkem. Mærker det næsten fysisk i hele kroppen. Hvad det vil sige, at være i dén forfatning!
Godt skrevet - jeg er helt enig i foregående kommentar om, at du mestrer et yderst malende sprog. 6 timer, 29 minutter siden |
8 timer, 4 minutter siden
 | Emma Katrine Sørensen (emmakatrine) Jeg spytter grus version 1
Svarkommentar Tusind tak, digtet er, ligesom mine andre, temmeligt hårdt og selvsbebjredende. 8 timer, 4 minutter siden |
8 timer, 9 minutter siden
 | Emma Katrine Sørensen (emmakatrine) Jeg spytter grus version 1
Svarkommentar Det handler også om at tage noget næringsløst ind og sende noget næringsløst ud. Hårdt, råt. Noget der ikke er konstruktivt. 8 timer, 9 minutter siden |
13 timer siden
 | eius Skamfuld erindringTak for dit digt.
Jeg har læst det igennem mange gange nu, og jeg synes bedre og bedre om det.
"Jeg forspiste mig i satans dyder, Med smaskende entusiasme" - Virkeligt godt skrevet synes jeg, generelt et meget malende sprog du bruger. Jeg er vild med det! 13 timer siden |
13 timer siden
 | Claus Poulsen (ClPollux) Jeg spytter grus version 1Hej Emma
At æde tør tung beskidt grus gør noget ved én. Det samme gælder tørre tunge beskidte ord. De svæver omkring os som dæmoniske insekter, og de kan ikke ignoreres... De gennemhuller vores hud, æder vores blod og erstatter det med gift, som vi må spytte ud som insekt-æg, der kan angribe os, og andre, igen og igen.
Der er en tragisk virkelighed i din tekst, som de fleste kan genkende. Om du retter den mod dig selv eller mod det væltede samfund vi nogle gange lever i, så rammer du det meget godt her.
Claus 13 timer siden |
14 timer siden
 | eius Det Digitale ØjeFedt og relevant digt.
Er vild med dit sprog.
Når jeg læser dit digt, oplever jeg det som en sproglig ping-pong, hvor du tydeliggør dit budskab gennem de billeder du skaber. Jeg synes det fungere vildt godt, og jeg er vild med de to delte sætninger du laver.
Tak for dit digt! 14 timer siden |
14 timer siden
 | Claus Poulsen (ClPollux) Havet må kende
Svarkommentar Hej Mette
Jeg fornemmer, at vi forstår teksten på samme måde :-)
Medicinering mm. har frarøvet hende en kerne af selv, som hun efterfølgende søger ved havet. Om hun finder den lader jeg være op til læseren, men der er et håb i teksten, ja. Alene det, at hun søger sig selv igen er håbefuldt.
Mange tak for læsningen
Claus 14 timer siden |
14 timer siden
 | Claus Poulsen (ClPollux) Kodet af langsom isolation
Svarkommentar Hej D
Synes vi læser teksten meget ens. En dualisme mellem det selvdestruktive og livet, som ligger i os alle.
Tak for læsningen
Claus 14 timer siden |
14 timer siden
 | eius KaliHej signe.
Jeg er vild med dit digt.
Kontrasterne i digtet giver en rigtig god dybde, især er jeg vild med "min kali raser, mørket letter, moder måne har gjort sit"!
Derudover synes jeg du skriver rigtigt smukt, meget malerisk, det skaber billeder, og jeg synes du skriver et digt, hvor der er plads til modtagerens egen fortolkning og indlevelse.
Tak for det. 14 timer siden |
14 timer siden
 | eius Intet liv tilbageEr glad for dit digt, og især din konsekvente form, der skaber en ro rundt om de store følelser du beskriver.
Tak for dit digt! 14 timer siden |
15 timer siden
 | Henning Nørgård Intet liv tilbageHej Camilla,
Det er et rigtig godt digt du har skrevet.
Beskriver utrolig godt den håbløse situation.
Og sidste linie, er bare så flot skrevet.
Tak fordi du delte det her :-) 15 timer siden |
15 timer siden
 | Ulla Hexibru (heksemutter) Jeg spytter grus version 1Hej Emma
Nu har jeg læst dit dìgt rigtig mange gange. Der er noget genkendeligt i det.
Sætningen jeg æder grus, jeg spytter grus.
Taler til mig.
At æde grus og spytte grus føj.
Lige til at blive kvalt af. Gruset er meget virkningsfuldt. Der er grus i maskinen.
Gruset skal på en eller anden måde væk, for at kunne tale mere frit måske?
Ja det er hvad dit digt siger mig. Et stærkt digt Tak for ordene fra Ulla 15 timer siden |
18 timer siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik) Vi kan ikke være det bekendt
Svarkommentar Tak for ordene Signeog at du læser med. 18 timer siden |
18 timer siden
 | Emma Katrine Sørensen (emmakatrine) Jeg spytter grus version 1
Svarkommentar Du må gerne blande dig. Jeg er veganer og ryger. 18 timer siden |
18 timer siden
 | Ansu Orheim (Ansu) Kun Gud ved, hvad jeg rummer af potentiale Hej Christina,
dejligt at se dig herinde igen :-)
Ift din tekst: alle dine drømme kan jo sagtens lade sig gøre og blive til virkelighed på en førtidspension; desuden er en førtidspension ikke nødvendigvis permanent - du kan altid droppe den igen, tage et arbejde på nedsat tid mens du er på den, og stadig have stoltheden intakt. Og så er der jo altid efterspørgsmål på frivillig arbejdskraft, som for mange bliver en passion - ved jeg fra de mange væresteder jeg har været forbi, hvor mange frivillige har sagt og siger at de ikke kun føler at de giver men at de også får så meget. Desværre har nogle af dem frelserkompleks, og de holder sjældent længe.. gudskelov.
Jeg har haft den samme holdning som jeg tolker at du har, til førtidspension; at det ville fratage mig min værdighed. Og det er muligt at processen frem imod at få den vil gøre det, en hård proces som det kræver tålmodighed og stædighed at gennemføre. Jeg er selv i gang med at søge det lige nu, efter ca. 15 år i systemet hvor jeg i 10 år ligeledes prøvede at tage en HF, men droppede ud hver gang pga nervesammenbrud.
Frem for at skrive mere vil jeg citere et digt af Rupi Kaur, som måske vækker genklang og som måske kan inspirere ift en beslutning, hvis den da ikke allerede er truffet :-)
"Produktions-Angst", af Rupi Kaur:
'jeg har denne produktionsangst
om at alle andre arbejder hårdere end jeg
og at jeg vil blive ladt i stikken
forrdi jeg ikke arbejder hurtigt nok eller lang tid nok
og at jeg spilder min tid
jeg sidder ikke ned og spiser morgenmad
jeg tager den "to-go"
jeg ringer kun til min mor når jeg har fri
ellers tager det for lang tid at have en samtale
jeg udskyder alt som
ikke vil bringe mig tættere på mine drømme
som om at det jeg udskyder
ikke er drømmene selv
er drømmen ikke
at jeg har en moder at ringe til og
et bord at spise morgenmad ved
istedet er jeg fortabt i det syge behov for
at optimere hver en time af min dag
således at jeg forbedrer mig på en eller anden måde
laver penge på en eller anden måde
advancerer min karriere på en eller anden måde
fordi dét er hvad det kræver for at være succesfuld ikke
jeg udgraver mit liv
pakker det ind
sælger det til verden
så når de kommer og beder mig om mere
graver jeg i knogler
prøvende at skrive digte
kapitalisme trængte ind i mit hoved
og tvang mig til at tænke at min eneste værdi er
hvor meget jeg producerer
for mennesker at forbruge
kapitalisme trængte ind i mit hoved og tvang mig til at tænke
jeg er af værdi så længe jeg arbejder
jeg lærte utålmodighed fra det
jeg lærte at betvivle mig selv fra det
jeg lærte at plante frø i jorden og
forvente blomster ville gro den næste dag
men magi
virker ikke sådan
magi sker ikke
fordi jeg har regnet ud hvordan at pakke mere arbejde sammen på en dag
magi bevæger sig langs naturens love
og natur har sit eget ur
magi sker når vi leger
når vi undslipper
når vi dagdrømmer og fantasere
altså det er der hvor alt med kraften til at
faktisk fuldføre os venter på dets knæ for os' 18 timer siden |
19 timer siden
 | Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen) Nerver
Svarkommentar Hej C :)
Just præcist :D
Ja, jeg er faktisk også godt tilfreds med dette gruk :)
Tak for kommentar.
D 19 timer siden |
19 timer siden
 | Christina Harritz (Anniina) NerverHej Daniel
Rammende rigtigt. Kort og godt beskrevet.
Kærligheden kræver mod og giver nerver af stål.
Fint gruk
Kh
Christina 19 timer siden |
20 timer siden
 | Christina Harritz (Anniina) Anti-kærlighedsgrukHej Nicolas
Interessante ord. Tak for perspektiv.
Kort og godt. Godt rimet
Kh
Christina 20 timer siden |
20 timer siden
 | Christina Harritz (Anniina) SavnerHej Camilla
Så smukt beskrevet om savn.
Må dit savn bringe dig gavn.
Må det du ikke har nu, være det du går efter.
Må du blive givet at nyde dit liv
Kh
Christina 20 timer siden |
20 timer siden
 | Christina Harritz (Anniina) Våd januarHej igen
Jeg fik lyst til at læse mere fra dig, og denne skønne tekst kom til mig
Så flot skrevet. En rørende tekst, jeg vil gemme. Med fine ord, billeder og vendinger.
Tak
Kh
Christina 20 timer siden |
20 timer siden
 | Christina Harritz (Anniina) Mine resterHej Henning
Dejlig tekst om at give. Opmuntrende
Jeg kan godt lide anden sidste linje - ´vores samtale er forbi og får mig til at tænke på Husforbi
Dejligt at du levner igen i morgen. Inspirerende
Tak
Mvh
Christina 20 timer siden |
21 timer siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik) Vi kan ikke være det bekendt
Svarkommentar Tak for ordene Ann. Heldigvis er der mange danskere, som kæmper imod de hykleriske og menneskefjendske forhold. Tak for du læser med. 21 timer siden |
21 timer siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik) Vi kan ikke være det bekendt
Svarkommentar Mange tak for dine refleksioner, som også sætter mange tanker igang, som jeg sagtens kan følge. Jeg sætter pris på det. Du har altid mange ord, meget viden og er meget reflekterende - tak. 21 timer siden |
21 timer siden
 | Poul Erik Pedersen (Poulerik) Jeg spytter grus version 1Kender det godt
Jeg spiser også grus til morgenmad
og ryger af udstødningsrøret
Ser jeg en laber larve spiser jeg den
og i øvrigt
ryger jeg ikke
og er vegetar ;o)
Vi gerne blande mig, hvis jeg har noget at sige; men passer også på. 21 timer siden |