Du formår at formulere et hele, hvor den næste sætning springer naturligt ud af den forrige, og du gør det på en måde, så det føles som at være på en begrebsmæssig legeplads. Det bryder jeg mig bestemt om.
Du er sgu slet ikke så tosset(hvis du lige vil acceptere en lettere overspillet underdrivelse her), og minsandten om ikke jeg hellere må læse teksten endnu en gang.

Der er noget i dig. Er en ganske nøjagtig fan af din mangel på iscenesættelse. Det mestrer du. Det er en fornøjelse at blive hevet så tæt på, at helheden forsvinder, og man ender med at have lige så svært ved at objektdefinere som hvis jeg var 100 meter væk. Interessant

Du har nogle gode formuleringer i digtet her. Er især glad for sidestillingen mellem begrebet sandhed og stemmens frekvens: som om sandhed klinger dybtliggende i os. Digtet her kan bestemt sagtens klare en genlæsning eller to:)

Jeg er vild med din rytme. Jeg er virkelig ret vild med den måde hvorpå du driver læseren frem via ordets lyd, og vild med hvordan du strækker læserens indre stemme til det yderste. Jeg har nu været noget rundt på fyldepennen, og det jeg læser hos dig er klart mest 'kødeligt' og fri for for megen staffage(på trods af rimene:))

Fortsæt.