Først og fremmest: rigtig god tekst, godt sprog, og som en anden også nævner, virker det som om du har en lidt ny og interessant vinkel på genren. Og netop derfor må jeg indrømme, at jeg ikke bryder mig om titlen "Dragerytteren". Det er en kliche og lugter meget af "Eragon"-klon, hvis du kan følge mig? Kunne du måske finde på noget lidt mere originalt (ikke nødvendigvis specielt eksotisk dog) som ville yde resten af teksten større retfærdighed?
Glæder mig til at læse den fortsættelse, der forhåbentlig kommer :-)

Spændende læsning, en af de få noveller i konkurrencen, der fik mig til at glemme, at det var "pligtlæsning". Jeg kan vældig godt lide din brug af diktafonen, det er ikke en teknik jeg mindes at have set før.

Interessant legende, som jeg desværre ikke synes du får fortolket ret spændende. De mange spørgsmål personerne stiller sig selv fx "klarer de det?" virker ret kunstige på mig. Når det er sagt, vil jeg også fremhæve at du så absolut opfylder stormaspektet og at du virkelig har gjort noget ud af din research.

Hej Mikala, tak for både ros og kritik!
Jeg forsøger godt nok at få en udvikling frem i historien, idet kvinden til at starte med ikke tør tale med andre medmindre hun på forhånd har gennemtænkt det hun vil sige i de mindste detaljer, mens hun til sidst slet ikke behøver at forberede sig før hun går i Brugsen. Jeg ser det som et skridt på vejen ud af hendes sociale fobi, men det fremgår måske ikke tydeligt nok.

Charlotte: Tak for din kommentar. Jeg ved godt at "og" sædvanligvis bruges til at knytte to ord eller sætninger sammen, og at det derfor er et brud med almindelig dansk sprogbrug at starte en novelle med "og". Her bruger jeg "og" til at give en særlig stemning, et højt tempo og en fornemmelse af, at der er gået noget forud for selve handlingen, som læseren ikke har fået at vide. Jeg er meget bevidst om brugen af "og" som stilistisk virkemiddel i denne novelle.

Spændende novelle. Fængslende historie, men med nogle småfejl som andre også påpeger. Personbeskrivelserne er rigtig fine, og jeg kan vældig godt lide detaljen med kaffeautomaten. Det får omgivelserne til at føles helt ægte, for hvem har ikke stået og bakset med sådan en tåbelig maskine?

Jeg synes rigtig godt om din tekst! Jeg må indrømme, at jeg er meget glad for de helt korte noveller, så jeg synes længden er perfekt. Der er ikke en masse overflødigt fyld, men den er samtidig lang nok til at man kan nå at leve sig ind i historien.

Rigtig god novelle, jeg kan især godt lide dit sprog. Det er meget flydende og der er kun få fejl.
Selve indholdet er også super, men jeg synes de sidste linjer er helt overflødige. Pointen er allerede fanget :-)

En både smuk og skræmmende fortælling. Jeg synes ikke den er svær at tolke primært pga symbolet med jollen og mandens navn, Charon. Men det kræver nok at man ved en del om græsk mytologi, før det er helt tydeligt. Generelt er dit sprog godt, men enkelte steder ikke helt flydende.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor færgemanden bliver rørt for første gang i tusindvis af år, Debbie er dog ikke det eneste barn, der blev slået i ihjel under 2. verdenskrig, eller bare slået ihjel i det hele taget?
Men alt i alt en historie, der fanger og fastholder ens opmærksomhed. Tak for en god læse-oplevelse!