Hej Levi.

Bliv ved med det - altså at ånde.
Et digt der ikke tager lang tid at læse, men man kan bruge en rum tid på at tænke over det.
Lang tid siden jeg har læst noget herinde, så jeg tænkte, jeg hellere måtte starte med en
"bekendt"

Hilsen Lizzi.

Et digt der virkelig rammer, der hvor det gør allermest ondt.
Har faktisk prøvet at stå på nogenlunde samme sted, og det er jo nok noget de fleste af os vil prøve før eller siden.
Du har formået , at give din læser et smertefuldt indblik i det uundgåelige.

Hilsen Lizzi.

Hold da op, det lyder spændende.
Jeg vil glæde mig til fortsættelsen, herfra kan alt jo ske.

Hilsen Lizzi.

Hej Hawraa,

Meget kort og meget præcist.

Håb - vi bruger jo ordet på mange forskellige måder: feks. man har da lov at håbe. Min erfaring siger mig, at det er ikke nok at håbe, handling giver nok et sikrere resultat, men vi kan da altid håbe på, at Utopia findes, det land hvor alle muligheder står åbne.

Du har ret håbet forråder aldrig, og selvfølgelig må vi aldrig glemme at håbe.

Tak fordi du lige fik mig til huske på det lille ord.

Hilsen Lizzi.

Hej Jytte.

Tak for din kommentar, og tak fordi du lige fik bragt mig ind på fyldepennen igen, det er ikke meget jeg får gjort ved det i denne tid.
Sjov og hyggelig lille tekst om pandekagens lyksaligheder.
Jeg "gamle" kone bager tit pandekager, bl.andet til min rigtig gamle mor, hun elsker dem.
Jeg bruger altid en af Prins Henriks opskrifter, den er rigtig god.
Jeg har aldrig været til en pandekagebuffet, men jeg har spist mange i Paris, hvor de bager dem på gaden.

Hilsen Lizzi.

Hej Anneka.

Her giver du lige din læser et ordentlig gok i nøden.
Hvorfor lukker vi øjnene og fortrænger det vi ser, vel fordi vi er blevet så egoistiske, og kun tænker på os selv.
Dine små vers her, kan da give enhver kulsort samvittighed.
Du rammer hver gang folks ømme punkter.
Som altid godt skrevet, men er du helt holdt op????

Hilsen Lizzi.

I dine forfatterbemærkninger skriver du, mon en skrivemaskine ville være bedre, det er jeg ikke sikker på, det ville under alle omstændigheder tage længere tid, og nok gøre dig mere fustreret.
Pyt med din fustration, når rersultatet bliver som dette. Alle her inde kan sætte sig ind i dine tanker, jeg tror de fleste har prøvet at skrive om dette, og drømt om den skønne umiddelbarhed.
Jeg har ikke meget forstand på digte, men jeg kan mærke at det her gør indtryk. Skønne ord og billeder. Dejlig læsning.

Hilsen Lizzi.

Stor fryd at læse dit digt. Titlen slog nærmest benene væk under mig.
Jeg har ofte været i Paris, og oplevet alt det du beskriver så smukt og rørende.
Hvorfor stjal du dog ikke ikke de kys, så du har noget at aflevere tilbage.
Det er et digt jeg vil vende tilbage til. Jeg blev rørt-

Hilsen Lizzi.

Hej Mogens.

Ja, hvorfor mon? skal det være så svært. Jeg tænker, hvad er der nu galt med de banale ord, der trænger sig ind i dit tastatur, livet er vel rimeligt banalt.
Som altid godt.
Hilsen Lizzi.

Kort og godt. At en rose dør uden vand, er helt sikkert. - Jeg tror også sjælen dør, hvis ingen gider smile til en.

Hilsen Lizzi.

Hej Mogens.

At snakke godt for sin syge moster, er vel nærmest en sætning vi bruger, om nogen der vil opnå et eller andet for sig selv.

Når man pludselig får stukket sådan et ordsprog ud, begynder man at tænke lidt over det, hvad du jo også har gjort. Meget sjovt og vel også lidt lærerigt. Du er vist nærmest ekspert i den slags, har da læst mange ting fra din hånd, som jeg har tænkt over.

Det er sjovt at du skriver om en pige der fik den serveret. Unge kender slet ikke den slags ordsprog. Lidt ærgerligt syntes jeg, noget går tabt.

Sjovt fundet på. Hilsen Lizzi.

Hej Mikala.

Det er det mest spændende digt, jeg nogensinde har læst. Her troede man lige, at du var kommet i det poetiske hjørne, men nej, din sædvanlige "uhyrlige" tankegang får sandelig skubbet til din læser.

Man bliver helt stakåndet, fordi man læser så hurtigt. Allerede i 4. vers aner man, at der er noget helt galt, normalt skriver man ikke om ozon og svovl, når man skriver blomsterpoesi.

Har lige for lidt siden plantet en chili om - Trinidad Scorpion - gud ved hvad den udvikler sig til.

Tak for en uforglemmelig læseoplevelse.

Hilsen Lizzi.

Hej Sune.

Når man ikke selv har den evne, at kunne skrive digte, støder man somme tider ind i et, som man faktyisk ikke rigtig forstår, her er lige et af slagsen.
Jeg ved godt at jeg ikke behøver at forstå. men alligevel prøver jeg. Har læst det flere gange, og får en fornemmelse af ulykke. Er det mon kærestesorg, er det om narco, ja det kan vist være mange ting. det er et digt jeg vil tænke over.

Hilsen lizzi.

Hej Kåemer.

Faldt lige over titlen, - Dejligt vejr - sidder her mens det småregner og nærmest stormer udenfor, og har kun et ønske - dejligt vejr.

Efter, at jeg har læst din ustyrligt morsomme tekst, skal jeg nok vare mig for at brokke mig over vejret, om det så er for varmt eller for koldt, det kan jo få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis man tager din tekst til troende.

Jeg var virkelig underholdt, sikke billeder du fik manet frem.

Hilsen Lizzi.

Da du i titlen skriver 45, er man klar over ,at det ikke er i 40, så undervejs spekulerer man på hvad det mon kan være. Du beskriver det så levende, så man næsten ikke kan være i tvivl om, at det er selvoplevet. Krig er så gruopvækkende, og tanken om at børn hver eneste dag oplever noget af det samme, er næsten ikke til at bære, og nu rasler de med sablerne i vores nærområde.
Jeg er selv født i 40, så jeg har en lille erindring om de grønklædte tyskere, min mor har fortalt om den 9 april hun lå i sin seng og kunne se alle de mange tyske fly fløj hen over huset.
En meget fin beskrivelse af et barns oplevelser, kan godt forstå at du har tordenvejrsangst.

Hilsen Lizzi.

Nej, hvor er det sjovt. Talemåden - forfatteren i maven - har du fået rigtig meget ud af. Ja, gud ved, hvem vil han bringe glæde. I dette tilfælde, bestemt mig.
Hvor man dog kender det, slumrer mange dage væk, og der kommer slet ikke spor, han vil ikke ud.
Fra nu af, vil jeg altid se det, man også kan kalde inspirationen, som et lille skrog med rynket hud, så om ikke andet, kan jeg da få mig et godt grin, hvis han ikke vil ud.

Hilsen Lizzi.

Ja, smukt er det, bare titlen , får en til at falde i staver.
Uvilkårligt tænker man på den sommer, der venter lige om hjørnet, men havet er nu lige så smukt om vinteren.
Vi danskere, der er helt omringet af vand, har det vist som dig, at når vindens havfugle trækker forbi, så bliver vi alle lyse indeni.
Lige lidt malurt, jeg tror i første vers der måske skal stå -mit sind- men pyt, det er jo ikke det det handler om.
Smukt, smukt. Hilsen Lizzi.

Hej Mikala.

Det er en ren fornøjelse at læse dine hundehistorier. Jeg tror jeg har læst alle dem om Max, og gudskelov er der kommet en Sophus, en virkelig vandhund.
Tænk at en hund kan være så glad for vand, min Buster gik (desværre gik) altid uden om vandpytterne, og stoppede altid 10 cm. fra vandkanten, når vi var på stranden.
Den der med vand iblandet sæbe, er der vist ikke så mange hunde der bryder sig om.
Meget skøn læsnig, man ser det hele for sig, dejlige og sjove billeder.

Hilsen Lizzi.

Undskyld Mogens dit digt har ikke nogle år på bagen. Kun en måned højaktuel. Lizzi

Hej Mogens.

Meget aktuelt, selv om dit digt har nogle år på bagen.
I dag bruges udtrykket vist for at skræmme folk. Mange floskler som, alle job er nyttejob. og at disse job ikke er nedværdigende o.s.v.
Hvis arbejdet ikke er der, nytter det nok ikke meget, men under alle omstændigheder, du har ramt det lige på kornet. Som altid, din ironiske åre fejler ikke noget.

Hilsen Lizzi

Et skønt ord -mindekassen- sådan en har de fleste af os vel.
Måske tænker man på de tekster man har skrevet, nogle ligegyldige, andre skåret i pap. Eller måske er det ting og dimser gamle breve, eller måske sidder man bare og bladrer i alle disse minder, der ligger gemt derinde bag skallen.
Mange minder dukker op, når en pludselig gør opmærksom på en mindekasse, og ud af det blå tænker man: yes, play it again Sam. Rigtig godt skrevet.
Mange søndagshilsener Lizzi.